Fjeldsamariterkursus 2023

17-03-2023 19:00 til 19-03-2023 15:00

Jyllinge, Nordsjælland

Kursus for turledere og samaritter, der skal med troppen, klanen eller kammeraterne på tur i fjeld og vildmark.

OBS! - Hvis du er DDS'er, så husk at logge ind på Medlemsservice, inden du tilmelder dig kurset. Så vil din deltagelse på kurset fremgå af dit spejder-CV i Medlemsservice. 

Har du helt tjek på hvordan man skal forberede sig til en tur i vildmarken? Eller hvad de tidlige symptomer er på kulde-væde chok? Flytning og pleje af tilskadekomne under vanskelige forhold? Uanset om du planlægger en kortere eller længer tur har du brug for viden og konkrete førstehjælpsfærdigheder for at gøre turen sikker og sjov for alle. 

På Fjeldgruppens samariterkursus lære du om de specielle udfordringer du møder i en nødsituation på fjeldet og hvordan du bedst håndter dem, herunder skadestedsledelse og gruppedynamik. Vi arbejder også med hvad man kan gøre for at forebygge småskader og klæde deltagerne på til turen. Undervisningen foregår som en blanding af teori og praktiske cases med figuranter i større scenarier.

Indhold:
Kurset fokuserer på hvordan vi forbereder os inden en tur, hvilke ”udfordringer”, der er ved at stå med problemer i fjeldet/vildmarken, og på hvordan vi tackler ulykken når den er sket. 
Viden om hvordan du forbereder en tur, og evt. tackler en ulykke, i fjeldet, kan også bruges til andre aktiviteter, hvor der er langt til hjælp, f.eks. kanosejlads eller sommerlejr i den tyndt befolkede del af Sverige/Norge. Det er derfor ikke et krav at skulle i fjeldet, for at tage dette kursus. Alle typer af ture hvor man bevæger sig væk fra civilisationen kan drage stor nytte af denne weekend. 

Emner: 
Kurset gennemgår problemstillinger ved førstehjælp i fjeldet og/eller i vildmark. Vi kan ikke uddanne dig til læge eller sygeplejerske på en weekend, men vi kan gøre dig i stand til at:
  • Varetage den sikkerhedsmæssige del af fjeldturens planlægning på betryggende vis
  • Varetage uddannelse af fjeldturens øvrige deltagere mht. bl.a. forebyggelse af skader, tilkaldelse af hjælp og forebyggelse af kuldevæde-chok
  • Vurdere, hvornår en situation kan klares af gruppen selv, og hvornår der er behov for mere kvalificeret hjælp udefra
  • Afgøre hvad en fjeldførstehjælpskasse skal indeholde, og hvordan man får den sammensat efter ”turens” og deltagernes behov.
Om instruktørteamet: 
Instruktørteamet har en topprofessionel baggrund inden for sundhed, førstehjælp, redning, krisestyring, gruppedynamik og planlægning fra skarpe situationer i ind og udland. Teamet har desuden erfaring fra sommer-og vinterfjeld samt vildmark inden for kategorier som: ski-, kano-, vandre-, klatre-, kano-, slæde-, gletscher-, bil/mc-, sejlture samt egentlig bjergbestigning. Vi har et indgående kendskab til udstyr, kender til udfordringer i forskellige typer terræn og har erfaring med forskellige typer redningstjenester. Alle instruktører har et livslangt engagement i spejderarbejdet med løbsledelse (Nathejk), korpslejre (sikkerhed) såvel som det daglige enhedsarbejde med ture og møder. De fleste har været instruktører i teamet i mere end 10 år og kan stoffet til mindste detalje. Et mere rutineret, inspirerende og kompetent team er svært at finde i spejder-Danmark. Her får du virkelig noget med hjem! 

Forhåndskrav: 
Da undervisningen bygger videre på dine almindelige førstehjælpsfærdigheder, er det en forudsætning for at deltage at du har gennemført Røde Kors’ 12-timers førstehjælpskursus (eller tilsvarende) indenfor de sidste 3 år. 

Om muligt anbefaler vi at I tilmelder mindst 2 ledere fra samme lederteam, for at få mest muligt ud af kurset og bedst kunne omsætte læring til praksis, når I er på tur. Ved en rigtig ulykkessituation vil der altid være to ledende nøgleroller, som skal besættes og her er samarbejdet mellem de to ekstremt vigtigt. Noget vi underviser i og øver på kurset.

Sidste frist for tilmelding:
d. 1. marts 2023

Kursusperiode:
d. 17. - 19. marts 2023

Sted:
Jyllinge, Nordsjælland

Pris:
1500 kr.

Kontakt til Kursusleder: 
Kursusleder: Daniel Berthelsen 

Fjeldgruppens kurser kan ikke betales via Medlemsservice og foregår derfor ikke automatisk. 

Betaling for kurset skal ske til Fjeldgruppens konto: Reg.nr.: 5361 og kontonr.: 0246983. Husk at notere dit navn og kursus i bemærkningsfeltet. Hvis du ikke selv skal betale, bedes du sende mailen videre til din kasserer. Din tilmelding er først endelig registreret, når betaling er modtaget. Har du spørgsmål vedr. betalingen, bedes du kontakte Fjeldgruppens kasserer, Berit Schultz, på kasserer@fjeldgruppen.dk.
Samlet antal pladser: 24
Ledige pladser: 0

Tilmelding til dette arrangement lukker 01-03-2023 23:59

Hvor

--Jyllinge, Nordsjælland--

Tidspunkt

Fra 17-03-2023 19:00
Til 19-03-2023 15:00

Arrangør

Fjeldgruppen