Flagermuslygteløbet 2026

01-11-2025 17:00 til 02-11-2025 08:00

1. Risskov Drenge

Trop

Tilmelding til Flagermuslygteløbet.

Kære spejdere,

Flagermuslygteløbet er endnu engang tilbage og det er tid til at dyste mod en masse andre tropsspejdere i årets fedeste natløb. 


Info om løbet

Flagermuslygteløbet er et natorienteringsløb med både bemandede og døde poster. Alle posterne, både de bemandede og døde (stempelposter), skal indtegnes på et kort.

Indtegning af poster gøres ud fra et 360° kompas som patruljerne selv skal medbringe. Ét kompas pr. patrulje er nok.

Spejderne får i starten af løbet udleveret et orienteringskort, hvor de ved hjælp af kompas, skal indtegne alle poster.

Orienteringskortene er i farver med størrelsesforholdet 1:10.000 (dvs. 1 cm er 100 m). Kortene er store, så spejderne skal medbringe en lineal til indtegning af poster.


Sådan får spejderne et godt løb 

Flagermuslygteløbet er både et spejderløb og en konkurrence. Alle patruljer skal som altid opføre sig fair under hele løbet. Derfor skal patruljen også følges ad hele vejen, og det er kun tilladt at gå på veje og stier. Specifikke regler vil blive udleveret på løbet inden løbsstart.

Det kan anbefales at medbringe en refleks, da dette øger spejdernes synlighed for evt. biler, cykler og gående.

Løbet strækker sig over 10 til 12 km i forskelligt terræn - derfor er det en god idé med gode sko eller støvler. Vi oplever indimellem, at spejderne ikke har tøj på efter vejret. Husk derfor gerne jeres spejdere på at medbringe varmt tøj og regntøj.

Selve løbet varer 8 timer, så det er en god idé at spejderne har en madpakke og noget at drikke med.


Hvad er Flagermuslygteløbet? 

Flagermuslygteløbet er et stort natløb for tropsspejdere i alderen 12-16 år. 

Løbet består af bemandede og døde poster fordelt rundt omkring i skovene syd for Aarhus. Hele løbet foregår om natten, hvor jeres spejderfærdigheder, fantasi og samarbejdsevner i patruljen bliver sat på prøve. 

Praktisk info 

Flagermuslygteløbet begynder lørdag den 1. november kl. 18:00 og slutter søndag morgen den 2. november kl. 5:30. Løbet starter og slutter i aktivitetsgården ved Moesgård Museum (Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg).

Huskeliste 

360° kompas

Overhead tuscher, der kan tegne på laminerede kort

Lineal, minimum 20 cm.

Lommeregner/mobil

Gode lommelygter (evt. med ekstra batterier)

Papir og blyant/kuglepen

Varmt tøj + regntøj 

Gode sko/støvler, da I skal bevæge jer 10-12 km i forskelligt terræn

Madpakke, snacks og drikkedunk til at holde sig kørende på i løbet af natten

Kop til varm kakao, når løbet slutter

Refleks

Prisen for at deltage i løbet er 250 kr. derudover kan mærke købes for 10 kr.



Pris: 250,00

Deltager


Spørgsmål

Bestilling af løbs mærke *



Hvor

Fortevej 101
8240 Risskov
Danmark
kontakt@1risskov.dk

Tidspunkt

Fra 01-11-2025 17:00
Til 02-11-2025 08:00

Arrangør

1. Risskov Drenge