Forårsklargøring

14-04-2022 09:00 til 16-04-2022 17:00

Jon Litle Sø

Trop i Jon Litle Søgruppe, Lederne, Klan i Jon Litle Søgruppe, Skipperlaug i Jon Litle Søgruppe

Kom glad til forårsklargøring

Hej Jon Litle spejdere, seniorer, ledere og forældre.

Dette er ikke et arrangement med mødepligt, men kom gerne og nyd forårsluften på havnen.
I kalenderen er det blot markeret over de 3 dage, men det er uden overnatning, så man kan komme hjem og få vasket skidtet af.
Jeg er på havnen fra kl. 9. Er vejret godt, er jeg ovre ved bådene lige før KDY' joller  og fiskehandleren. Er vejret ikke til udearbejde, er jeg i Havnehytten, men slutter så nok arbejdsdagen tidligere.
Er vi godt igang med noget spændende, trækker vi fyraften, men skal man hjem, skal man hjem.
Ser det helt skidt ud, er det helt aflysning af dagens arbejde. Det vil ikke blive slået op, da det blot er at kikke ud af vinduet.
Medbring tøj til at være ude og blive beskidt i og hvad du skal have at spise og drikke.
Har du noget værktøj, du anser for brugbart, er det jo altid dejligt at bruge sit eget værktøj, så tag det gerne med.
Skibene skal forårsklargøres.
Torbjørn og jeg vil være på havnen Skærtorsdag, Langfredag og lørdag (måske også søndag?).
Måske dukker flere ledere op :) ?
Torbjørn er tovholder på et projekt med at male Seasuns fribord.
Jeg prøver at samle trådene omkring den almindelige klargøring af de andre både med fokus på Seasun og Julie.
Projekt Seasuns køl er forhåbentlig afsluttet, da man ikke kan arbejde med andre opgaver på Seasun, når der også males.
Derudover er der en lang liste af opgaver med bl.a.:
Tætning / udskiftning af benzindæksel på Julie.
Rensning og polering af fribord.
Ordne benzinsystem på Julie (Bo).
Rengøring.
Bundmaling.
Montage af sprayhood.
Måske er der også noget epoxy- og lakarbejde mv. på rorpinde mv.
Vi skal også have lavet nye gummiflapper omkring Seasuns ror, så hvis nogen kan skaffe noget fleksibelt, men ikke for blødt gummiplade - 2 stk á ca. 10×40 cm. og / eller syrefaste stålskinner ca. 2×20 mm. er det super :)
Montere Seasuns foldepropel.
Noget knækket liste i Seasuns forkahyt.
Rense og smøre Julies spil.
Dertil diverse opgaver.
Hvis nogen møder op med idéer til- og / eller viden om arbejdsopgaver, er det velkomment.
Min erfaring er epoxy, tjære og linolie, så der er plads til læring.

Vel mødt.

Hilsen Lederne / Klaus




Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Firhusvej 8
2970 Hørsholm
Danmark
gruppeleder@jonlitle.dk

Tidspunkt

Fra 14-04-2022 09:00
Til 16-04-2022 17:00

Arrangør

Jon Litle Sø