Forældre-infomøde, Sommerlejr 2024 i Schweiz

07-11-2023 18:30 til 07-11-2023 20:00

1. Klampenborg Gruppe

Junior, Trop, Klan Kaviar

Vi afholder forældreinformationsmøde om sommerlejren 2024, som går til spejdercenteret ”Kandersteg” i de Schweiziske alper. ”Kandersteg International Scout Centre” er et helt særligt og naturskønt sted med alle muligheder for udendørs aktiviteter i form af bjergvandring, klatring, vandaktivitet og gletchervandring. Centret har plads til ca. 1700 spejdere, der kommer fra hele verden. Dermed har lejren karakter af minijamboree, hvor deltagerne får mulighed for at møde andre nationaliteter og kulturer - det er en helt enestående chance for spejderne.

Kære juniorspejdere, tropsspejdere, klanspejdere og forældre.

Vi afholder forældreinformationsmøde om sommerlejren 2024, som går til spejdercenteret ”Kandersteg” i de Schweiziske alper. ”Kandersteg International Scout Centre” er et helt særligt og naturskønt sted med alle muligheder for udendørs aktiviteter i form af bjergvandring, klatring, vandaktivitet og gletchervandring. 

Centret har plads til ca. 1700 spejdere, der kommer fra hele verden. Dermed har lejren karakter af minijamboree, hvor deltagerne får mulighed for at møde andre nationaliteter og kulturer - det er en helt enestående chance for spejderne.

Vi er i fuld gang med at arrangere alt det praktiske. Af hensyn til planlægningen af vores aktiviteter og bestilling af diverse billetter, vil vi få brug for, at I inden længe tager stilling om jeres deltagelse.

Derfor afholder vi forældremøde for at fortælle om det fantastiske sted og om, hvad sådan en sommerlejr egentlig er, hvor vi dels vil vise forrygende billeder fra gruppens seneste tur derned og praktiske detaljer – og så bliver der selvfølgelig rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Forældremødet er tirsdag d. 7/11 kl. 18.30-20.00 i hytten. Vi byder på pizza til aftensmad. Da vi er frivillige ubetalte ledere, som bruger vores fritid på at sikre vores børn og unge de gode spejderoplevelser i det daglige og på vores lejre, har vi en forventning om, at I støtter op om os og møder frem med en spejder og en forælder, så I vil være i stand til at tage stilling til deltagelsen i lejren – klanspejdere dog undtaget forældre 😊.    

Af hensyn til det praktiske omkring pizzabestilling, bedes I tilmelde jeres spejder her. Når I tilmelder jeres spejder, regner vi samtidigt automatisk med en forældredeltager.  

Rent praktisk foregår sommerlejren fra lørdag d. 27/7 til søndag den 4/8 2024.  Deltagerprisen er endnu ikke helt fastlagt, men forventes at ligge på ca. 4.000 kr. pr. deltager med tilskud. Den vil blive opkrævet i 2 rater i form af et forhåndstilmeldingsgebyr og en restbetaling. Der bliver arrangeret fælles transport til og fra lejren.

I kan læse mere om Kandersteg  her: Kandersteg International Scout Centre (kisc.ch)

Vi glæder os til at se Jer d. 7/11.

Spejderhilsner fra junior-, trops-, klan- og gruppeledelsen samt bestyrelsen. 


Tilmelding til dette arrangement lukker 06-11-2023 22:00

Hvor

Christiansholmsvej 16
2930 Klampenborg
Danmark
+4528263142
bente@ohrstrom.dk

Tidspunkt

Fra 07-11-2023 18:30
Til 07-11-2023 20:00

Arrangør

1. Klampenborg Gruppe