Forlev 2018 / Mikro

19-05-2018 13:00 til 20-05-2018 19:00

1. Risskov Drenge

Mikroer

Så er der Sommerlejr i Pinsen for Mikroerne

Pinselejr for mikro’erne d. 19. – 20. maj 2018

I pinsen tager mikro’erne på ”sommerlejr”.

 

Hvad skal vi lave?

På lejren rejser vi ind i ind i Pippis verden sammen med alle hendes venner i Villa Villekulla. Vi skal sove i telt, bygge lejrplads og være med til lejrbål.

Lejren er for mikro’er og ulve fra mange forskellige spejdergrupper, og vi deltager sammen med ulvene fra vores egen gruppe (2. og 3. klasses drenge). Vores venskabsgruppe Risskov Piger kommer også med. Lejren bliver afholdt af Forlev Spejdercenter, som er et veldrevet spejdercenter med massere af spejderaktiviter lige ved hånden. Da lejren kun er for 0. – 3. klasse, er alle aktiviteter tilpasset vores aldersgruppe, og vægten er lagt på, at spejderne kan prøve aktiviteterne i vores eget tempo, hvor målet er at alle får en sjov og hyggelig tur.

Program

Programmet starter lørdag med første samling kl. 14. På første samling byder vi velkommen til alle, og ”Sommerhuset” optræder med første indslag i føljetonen om Pippi og alle hendes venner i Villa Villekulla. Herefter er der lejretablering og vi har tid til at lave aftensmad. Lørdag aften er der fælles lejrbål, hvor ”Sommerhuset” igen vil optræde.

Søndag vil der være fællesdag med fælles aktiviteter hele dagen, som lagmændene og lederne står for i fællesskab. Søndag aften er der fællesspisning, hvor lagmændene laver mad, og vi alle spiser sammen. Herefter tager mikro-spejderne hjem, så vi i denne omgang nøjes med én overnatning i telt.

Transport

Der vil være brug for hjælp fra forældre til kørsel t/r til Skanderborg. Lederne koordinere transport, når vi har modtaget alle tilmeldinger.

Link til ruten:

Fra Fortevej til Forlev Spejdercenter

*** TILMEDLINGSFRIST DEN 19/4 - HUSK DET ***

Pris: 300,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 20-04-2018 11:00

Hvor

Fortevej 101
8240 Risskov
Danmark
kontakt@1risskov.dk

Tidspunkt

Fra 19-05-2018 13:00
Til 20-05-2018 19:00

Arrangør

1. Risskov Drenge