Gå langt 2022
07-05-2022 10:00 til 07-05-2022 17:00
Augustenborgspejderne
Augustenborgspejderne
Hvor langt vil du gå? - Kan du gå længere end din mor, eller far, eller farfar?
Tag familien med til gå-langt med Augustenborgspejderne på lørdag den 7. maj.
Tag familien med til gå-langt med Augustenborgspejderne på lørdag den 7. maj.
Lørdag den 7. maj holder vi "Gå-langt" og hele familien er velkommen.
Alle går mindst 5 km, men du kan så langt du vil. Du behøver ikke bestemme dig på forhånd.
Start kl. 10 fra hytten på Elmevej 5, Augustenborg. (ekstra P-pladser ved "Kunstværket" Louise Augustas Plads 1, 6440 Augustenborg)
Slut er når du har gået så langt du vil.
5 km vil være en raflerute i Augustenborg, hvor terningerne bestemmer din vej. Du vil også få en lykkepose med små opgaver, som du skal trække én af for hver km.
Der vil også være ruter på 5, 10 og 20 km, som starter og slutter ved hyttten, så du kan kombinere, som du vil.
Vil du gå rigtig langt - 30 km eller mere, så er det ikke en rundtur. Så bliver du hentet og kørt tilbage.
Hvis du vil gå 50 km, så skal du have refleksvest og pandeplygte eller lommelygte med, og vil du gå mere end 50, så skal du også have sovepose, underlag og tandbørste med, så skal du have 6 timers hvile. Overnatning vil foregå i hytten i Augustenborg.
Ruterne op til 20 km vil være markeret med skilte. Derover vil du skulle gå delvist efter kort.
Medbring
Tøj efter vejret - gerne flere lag, så du kan justere
Sko med god plads og en god sål - evt. skiftesokker, skiftesko og vabelplaster, hvis du skal gå langt
Madpakke, drikkedunk og snacks i en lille rygsæk, som du kan have med dig. Vi sørger for adgang til at fylde vand op undervejs.
Hvis du stadig er ude, når det bliver aftensmadstid, så sørger vi for sandwich (og du betaler 30 kr. på Mobilepay)
Mobiltelefon
Tilmelding er ikke nødvendigt - bare mød op.
Har du spørgsmål så skriv til jane.landergren@gmail.com
Med venlig hilsen
Augustenborgspejderne
Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet