Gilwell - Påsken 2024
23-03-2024 12:30 til 06-10-2024 14:00
DDS Hylkedam
Tag på lejrkursus og skab udvikling af dit spejderarbejde
Gilwellkurset er en ganske særlig vej til at udvikle og forankre dit spejderarbejde, dig selv som spejderleder, og som menneske i det hele taget. Kursusforløbet er af mange tidligere deltagere beskrevet som en gave, de er meget taknemmelige over at have givet til sig selv. Måske er det tid til, at du skal på Gilwell i 2024?
Formålet med Gilwell er, at du:
øger din bevidsthed om DDS' formål, værdigrundlag og betydning som børne- og ungdomskorps
oplever godt spejderarbejde som grundlag for personlig udvikling og stillingtagen
inspireres til fortsat udvikling
Kursets ramme og metoder:
Kursusteamet sørger for den overordnede rammesætning og programlægning. Indholdet skaber deltagere og team i fællesskab ud fra individuel og fælles nysgerrighed, undren, drømme og frustrationer - ved spejderarbejdet.
Væsentlige metoder i kurset er patruljearbejde, learning by doing, værdibaseret ledelse og projektarbejde. Kurset veksler mellem handling og refleksion - individuelt, parvis, i patruljer og i plenum.
Gilwell er et kursusforløb, der består af:
• Foropgaver
• En uges kursus i påsken - 23.-30. marts 2024
• En aktionslæringsfase mellem ugekursus og opfølgningsweekend med individuelle eksperimenter og 3-5 refleksionsmøder
• En opfølgningsweekend - 4. oktober - 6. oktober 2024
Spørgsmål og forudsætninger for deltagelse:
Kontakt endelig en af kursuslederne, hvis du har spørgsmål vedr. deltagelse. Fx hvis du har behov for afklaring ift., om Gilwell er det rigtige kursus for dig lige nu.
Du kontakter os på mail@renebitsch.dk eller tlf. 21756113.
Ellers er forudsætningerne for deltagelse, at du er fyldt 23 år og har mindst 3 års erfaring som spejderleder.
Bemærk: Det er varm anbefaling men ikke et krav, at du tidligere har deltaget på kurset Ledelse i Praksis.
Pris: 3.950,00
Samlet antal pladser: 24
Ledige pladser: 3
Ledige pladser: 3
Tilmelding til dette arrangement lukker 04-02-2024 23:59