Gilwell påsken 2025

12-04-2025 12:30 til 05-10-2025 14:00

Ryekol

Tag på lejrkursus og skab udvikling af dit spejderarbejde


Gilwellkurset er en ganske særlig vej til at udvikle og forankre dit spejderarbejde, dig selv som spejderleder, og som menneske i det hele taget. Kursusforløbet er af mange tidligere deltagere beskrevet som en gave, de er meget taknemmelige over at have givet til sig selv. Måske er det tid til, at du skal på Gilwell i 2025?

Formålet med Gilwell er, at du:

  • øger din bevidsthed om DDS' formål, værdigrundlag og betydning som børne- og ungdomskorps

  • oplever godt spejderarbejde som grundlag for personlig udvikling og stillingtagen

  • inspireres til fortsat udvikling


Kursets ramme og metoder:

Kursusteamet sørger for den overordnede rammesætning og programlægning. Indholdet skaber deltagere og team i fællesskab ud fra individuel og fælles nysgerrighed, undren, drømme og frustrationer - ved spejderarbejdet.

Væsentlige metoder i kurset er patruljearbejde, learning by doing, værdibaseret ledelse og projektarbejde. Kurset veksler mellem handling og refleksion - individuelt, parvis, i patruljer og i plenum.


Gilwell er et kursusforløb, der består af:

Foropgaver, der sætter dine tanker i gang om din deltagelse i Gilwell 2025

  • En uges kursus i påsken – 12.-19. april 2025

  • En aktionslæringsfase mellem ugekursus og opfølgningsweekend med individuelle eksperimenter og 3-5 refleksionsmøder

  • En opfølgningsweekend - 3. oktober - 5. oktober 2025


Går du og overvejer om Gilwell er det rigtige kursus for dig lige nu eller har du spørgsmål til kurset, så kontakt os på Gilwell2025@geoing.dk


OBS:
Du er fyldt 23 år og har mindst 3 års ledererfaring. Det er en varm anbefaling, men ikke et krav, at du tidligere har deltaget i kurset 'Ledelse i Praksis.'


Pris: 3.950,00
Samlet antal pladser: 24
Ledige pladser: 6

Tilmelding til dette arrangement lukker 15-03-2025 23:59

Hvor

Galgebakken 12
8680 Ry
Danmark

Tidspunkt

Kursus:
Fra 12-04-2025 12:30
Til 19-04-2025 14:00

Opfølgningsweekend:
Fra 03-10-2025 18:00
Til 05-10-2025 14:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps