Gilwell - Sommer 2013

20-07-2013 00:00 til 27-07-2013 00:00

Det Danske Spejderkorps

For mange er Gilwell en stor personlig rejse, hvor både hjerte og hjerne bliver udfordret.

Gilwellkurset er en del af en lang international tradition og sigter på, at du som spejderleder fordyber dig i spejderarbejdets ide og metoder – og gennem refleksion udvikler dig som person og som spejderleder.

Formålet med Gilwell:

  • At øge din bevidsthed om DDS’ formål, værdigrundlag og betydning som børne- og ungdomskorps
  • At du oplever godt spejderarbejde som grundlag for personlig udvikling og stillingtagen
  • At du udvikler dig selv og dit spejderarbejde samt inspireres til fortsat udvikling

Form og rammer:
Gilwellkurset er i høj grad deltagerstyret, og de emner, vi beskæftiger os med, udspringer af, hvad der optager dig og de øvrige deltagere. Væsentlige elementer er samtale, samarbejde, refleksion, learning by doing, værdibaseret ledelse og projektarbejde.

For at kurset skal blive en succes, er det afgørende, at du tør sætte dig selv i spil i forhold til din patrulje og resten af kurset.

Kurset består af 4 dele:

  • 2 skriftlige foropgaver
  • Ugekursus i patruljer
  •  Projektperiode efter ugekursets afslutning
  • Efterweekend

Kurset giver dig:
En kobling mellem dit daglige spejderarbejde, værdier, spejdermetoden og DDS’ visioner.

Tid og mulighed for at udvikle dig selv og dit spejderarbejde

Mulighed for at dykke ned i og diskutere de områder af spejderarbejdet, du brænder for, med andre engagerede ledere.

Noget om dig

  • Du er fyldt 23 år
  • Du har mindst 3-4 års erfaring som spejderleder
  • Du har været på ledelseskursus eller tilsvarende
  • Du besidder nysgerrighed og er ambitiøs i forhold til udviklingen af dit spejderarbejde

Datoer: Kursusstart omkring 1. maj 2013, Ugekursus 20.-27. juli 2013, Efterweekend 17.-19  januar 2014

Pris: 2.200,00
Samlet antal pladser: 24
Ledige pladser: 11

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Arsenalvej 10
1436 København K
Danmark
+4532640050
info@dds.dk

Tidspunkt

Fra 20-07-2013 00:00
Til 27-07-2013 00:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps