Gruppegejst

29-09-2012 00:00 til 30-09-2012 00:00

Det Danske Spejderkorps

Online tilmeldingen er lukket.
Kontakt Stine Enevoldsen på se@korpskontoret.dk eller tlf 3264 0053

Er du med til at skabe din gruppe eller divisions fremtid, og vil du gribes af gejsten til spejderarbejdet?

Så kom med til Gruppegejst.

Gruppegejst er et nyt seminar, der giver gruppeledere, divisionsledelser og bestyrelsesformænd værktøjer og inspiration til udvikling. Ud over spændende eksterne oplægsholdere, der giver perspektiv og inspirerer til nye metoder, har seminaret fokus på at deltagerne netværker, deler erfaringer og inspiration.

På Gruppegejst vil du:

  • Få inspirerende oplæg
  • Mødes i divisioner og grupper for at skabe fælles afsæt, referenceramme og strategier
  • Udvikle dit lederskab
  • Erfaringsudveksle i et emnebaseret netværk
  • Møde nye og gamle spejdervenner
  • Bliv inspireret af de bedste (modultilmelding mulig for tilmeldte ultimo august)

Lørdag kan du få inspiration af spændende oplægsholdere i otte forskellige moduler. Fokus er på udvikling af din egen gruppe eller enhed med udgangspunkt i teoretiske og praktiske input fra de bedste erfaringer fra Det Danske Spejderkorps og andre frivillige organisationer.

Lær bl.a. om:

Ledelse med gejst
Udvikling gennem forenkling
Attraktive akriviteter
Møder der skaber værdi
Fortæl flere gode historier
Flere med (i gruppen/divisionen)
Udviklingsplaner og nye strategier
Ledelse med naturen som ramme

Lørdag eftermiddag er der fokus på ledelse med naturen som ramme. Det foregår som en fælles aktivitet for alle deltagere og giver mulighed for at lære om og afprøve ledelsesværktøjer der skaber energi, samarbejde og fælles fokus.

Svensk succes - Scouterna vokser med 10%

Lørdag aften handler det om det svenske spejdekorps' succes de sidste år med at blive flere spejdere, og om hvordan man skaber god synergi mellem korpsets centrale kampagner og den lokale gruppes arbejde. Kommunikationschef Anna Wikman og vækststrateg Jessica Svensson (begge ansat hos Scouterna) fortæller om, hvad det er for metoder og værktøjer, der grupper har brugt, for at lykkes med at skabe en medlemsvækst på mere end 10 % i de sidste to år. Se mere på bliscout.nu og scout.org

Gør det vi er bedst til: Spejderne som friluftseksperter

Søndag morgen er der fælles oplæg om Spejdere som Friluftseksperter. Forsker i friluftsliv Peter Bentsen uddyber potentialet i vi gør endnu mere af det vi er bedst til og dyrker Spejderne som friluftseksperte. Han vil gennemgå muligheder og udfordringer og sammen med deltagerne lave en række handlingsorienterede konklusioner, som kan anvendes direkte hjemme i gruppen og divisionen.

På din tilmelding bedes du svare på alle Match Making spørgsmålene og vælge to moduler på modultilmeldingen.

Match making er en aktiv og struktureret ”pause” hvor man kan netværke og dele erfaringer.

For at Match making bliver relevant og godt for dig og dine behov skal du prioriterer emnerne ved tilmelding i Blåt medlem. Du skal vælge fire emner du gerne vil vide mere om og fire emner du har succes med i din gruppe/division. Det er ikke alle emnerne du kan være sikker på at få opfyldt.

Du må gerne vælge kun at fortælle om et emne, eller kun at høre om et emne.

Inden Gruppegejst skal du gøre dig nogle tanker om hvad der gør at du er lykkes med dit emne. F.eks. er du god til mødeledelse, fordi du fokuserer på at alle får taletid, eller at mødet starter og slutter til tiden eller noget helt tredje. Disse tanker kan dermed videregives til andre, der kæmper med netop de udfordringer du har fundet en god løsning på i din gruppe/division.

Det er op til modtageren at gøre dine erfaringer brugbare for deres egen gruppe/division. Du skal blot fortælle den gode historie, og hvorfor det virker hos jer.

Du skal også forberede nogle spørgsmål, som du gerne vil vide noget om indenfor de emner du gerne vil vide mere om.

Modulbeskrivelser
Her præsenteres de moduler du kan vælge imellem på Gruppegejst.
Første modulperiode er lørdag fra 11.00 – 12.45. Anden modulperiode 13.30 – 15.15. Du skal vælge to moduler.

A. Ledelse med Gejst - John Lange, Adm. direktør for Spejdersport
Ledelse af voksne kan lykkes endnu bedre, når du arbejder med mål og muligheder, når du arbejder med styrker og kompetencer, når du arbejder med tillid og ansvar, og når du arbejder med at kommunikere dit eget engagement og din begejstring for ledelse. Dette modul giver dig lyst til mere begejstret ledelse.

B. Attraktive alderssvarende aktiviteter og spejderidéen - Jakob Braad, Formand for DDS Program
Attraktive aktiviteter er alderssvarende aktiviteter, som udfordrer børn og unge.
Kvalitet i spejderarbejdet kommer igennem arbejdet med aktiviteter. Modulet vil med udgangspunkt i spejderidéen give inspiration og værktøjer til at udtænke og planlægge attraktive aktiviteter i gruppen og divisionen.

C. Fortæl flere gode historier - Maria Bendix, Journalist og lektor ved RUC
Ved alle i jeres område nok om det fantastiske arbejde i laver? Ved jeres egne ledere, spejdere og forældre nok? Vil I gerne nå flere når I fortæller gode historier om alt det i gør?  Modulet giver nye perspektiver på hvad der er en god historie, hvor de opstår og hvordan de ved at blive kommunikeret igennem de rette medier skaber identitet blandt jeres medlemmer. Og et eksternt kendskab til Jer og Jeres aktiviteter.

D. Flere med! - Karsten Feddersen, IT projektleder og gruppeleder i Ørnebjerg Spejderne
Hvordan får vi flere med så vi altid er mange nok? Planlagt rekruttering, talentudvikling til fremtidssikring og forældreinvolvering er omdrejningspunkter for altid at være mennesker nok og dermed have ressourcer til fortsat at lave endnu bedre aktiviteter.

E. Udviklingsplaner, udviklingsprocesser og nye strategier  - Carsten Hornstrup, Forfatter, konsulent og partner i MacMannBerg
De fleste organisationer arbejder med strategiske udviklingsplaner - og nogle lykkes bedre end andre. Hvad kan vi lære af dem, der lykkes? Rigtig meget. Bl.a. at gode planer er en god start, men at planer ikke i sig selv er værdifulde, hvis ikke de følges op af ord og handling. På modulet vil I blive præsenteret for nogle af forskningens bud på strategiske processer, der lykkes, bl.a. med fokus på at skabe et større strategisk ejerskab og større strategiske kompetencer i hele organisationen.

F. Møder der skaber værdi og engagement - Connie Yilmaz, Konsulent og leder for Center for Diakoni og Ledelse
Rigtig megen vigtig aktivitet i gruppen/divisionen foregår som møder. Rigtig mange møder kan skabe meget mere værdi ved at være godt planlagte og ledet samt ved at mødets formål er kendt for alle. Modulet introducerer og anvender værktøjer til det lærende møde, det gode møde, den gode mødeleder og den gode dagsorden.

G. Ingen udvikling uden forenkling og hårdt arbejde - Claus Kastberg Nielsen, Adm. direktør i Copenhagen Economics og gruppeleder i Stjernegruppen
Forsvinder for meget af din eller dine lederes tid med at gøre det samme igen eller med at overskue eller løse problemer, der kan undgås? Med en bevidst tilgang til at skabe forenkling kan du skabe overskud og ressourcer for dig selv, for dine ledere og frem for alt i ledergruppen. Modulet introducerer perspektiver på hvad forenkling i en spejder sammenhæng handler om: fra administration, grejstyring, planlægning, lederhåndtering til frigørelse af kollektiv energi.

Pris: 250,00
Samlet antal pladser: 206
Ledige pladser: 41

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Arsenalvej 10
1436 København K
Danmark
+4532640050
info@dds.dk

Tidspunkt

Fra 29-09-2012 00:00
Til 30-09-2012 00:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps