Grupperåd 2024 ...med fastelavn for børnene
25-02-2024 13:00 til 25-02-2024 15:00
6.-7. Sundby Gruppe
6.-7. Sundby Gruppe, Paxtu, Mikroer i 6.-7. Sundby Gruppe, Minier i 6.-7. Sundby Gruppe, Juniorer i 6.-7. Sundby Gruppe, Trop i 6.-7. Sundby Gruppe, Klan i 6.-7. Sundby Gruppe
Kære forældre, spejdere og ledere
Vi vil gerne invitere dig til grupperåd søndag 25. februar kl. 13 i spejderhytten på Formosavej 40, 2300 København S. Af hensyn til indkøb bedes du tilmelde dig.
Mens ”de voksne” afholder grupperåd, vil der være fastelavnsboller og slå-katten-af-tønden for de spejdere, der ikke deltager i grupperåd samt søskende. Kom gerne udklædt eller i uniform
Vi glæder os til et par rigtig hyggelige timer, hvor vi sammen sætter rammerne for det fremtidige arbejde i gruppen.
På grupperådet skal vi vælge nye bestyrelsesmedlemmer, så hvis du kunne have lyst til at være en del af bestyrelsen, vil vi blive rigtig glade.
Dagsorden
a) Valg af dirigent og referent
b) Beretning fra bestyrelsen, deriblandt:
i. en opfølgning på arbejdet med den gældende udviklingsplan samt
ii. en opfølgning på arbejdet med beslutninger, som rådsmødet tidligere har truffet
c) Fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år til godkendelse
d) Fremlæggelse af justeret budget for indeværende år til godkendelse
e) Fremlæggelse af budget for det kommende år til godkendelse
f) Vedtagelse af kontingent for det kommende år: bestyrelsen foreslår 2.400 kr. årligt.
g) Behandling af indkomne forslag: Forslag om ny hytte (se under Forslag]
h) Fastsættelse af antal pladser i bestyrelsen
i) Valg til bestyrelsen:
i. valg af bestyrelsesmedlemmer
ii. valg af suppleanter
j) Valg af revisor og eventuelt revisorsuppleant
k) Valg af stemmeberettigede til divisionsrådsmødet
l) Valg af stemmeberettigede til korpsrådsmødet
m) Eventuelt
Forslag
Forslag 1: [Bestyrelsen] foreslår, at gruppen takker ja til en af 25 gratis Fremtidens Spejderhytter som Spejderne og Den A.P. Møllerske Støttefond uddeler, såfremt gruppen måtte få tilbudt en. Gruppen skal i givet fald selv stå for bl.a. miljøundersøgelse, nedrivning af gammel hytte og bortskaffelse af affald, hvilket vil medføre udgifter anslået til ca. 300.000 kr. Gruppen vil søge udgifterne dækket ved fondsansøgninger, egenkapital mv.
Det tørre
Grupperådet er gruppens øverste myndighed og består af medlemmer, der er fyldt 15 år, forældre til medlemmer under 18 år samt bestyrelsen. Grupperådets medlemmer har hver én stemme.
Forslag
Har du forslag, du ønsker behandlet på grupperådet, skal du sende dem til kontakt@6-7sundby.dk senest 14 dage før mødet.
Regnskab, budgetter og evt. forslag
Senest en uge inden grupperådet sender vi regnskab, budgetter, udviklingsplan og evt. forslag ud.
Vi glæder os til at jer alle. Med spejderhilsener
Bestyrelsen