Grupperådsmøde 2019

04-02-2019 19:30 til 04-02-2019 21:30

Charlottenlundspejderne DDS

Familiespejd, Mikro 0-1 KL, Mini 2-3 KL, Junior 4-5 KL, Trop 6-10 KL, Senior

Kære forældre, ledere samt spejdere over 15 år.

 

Vi vil gerne invitere jer til grupperådsmøde – altså det årlige ”forældremøde” hos Charlottenlundspejderne. Mødet er gruppens højeste ”myndighed”, og vi håber på en stor forældreopbakning til årets møde. Det er nemlig spejdere over 15 år, og forælder til børn under 15 år der har stemmeret og således kan stemme om hvordan gruppens fremtid skal forme sig.

 

Ud over det vil lederne meget gerne fortælle om alt det de laver med jeres børn, samt hvad spejder egentligt er for noget. Der er sket rigtigt meget i det sidste år. Gruppen har været i vækst, og vi har fået nye ledere, nye børn og dermed også nye forældre.

 

Vi vil gøre opmærksom på at vores kasserer ikke genopstiller, og vi derfor leder med lys og lygte efter en ny. Kassereren skal findes mellem jer forældre/bedsteforældre og vi vil meget gerne høre fra jer, hvis I har spørgsmål til posten. Der er vedhæftet et kassererdokument, hvor der er vigtig information til alle. Men ellers tag en snak med Delfin eller Christina - nuværende kasserer - og hør mere. Der vil selvfølgelig være oplæring i regnskabsdelen i medlemsservice, og man har også mulighed for at komme på kursus.

(Vi vil meget gerne finde en eller to til kassererposten inden selve grupperådsmødet)

 

Mål og udviklingsplan er også vedhæftet denne indkaldelse. Her kan I læse om gruppens mål og hvordan vi gerne vil udvikle os og hvilke mål der er sat for 2019. Hvis I har mulighed for at hjælpe os i land med det, må I endelig ikke tøve. Vi ønsker både flere ledere, flere i bestyrelsen og flere i vores arbejdsgrupper: fundraising, arbejdsgruppen og kagebagerne.

 

Så – vi glæder os til at fortælle jer om gruppen og grenenes spændende aktiviteter. Fortælle jer om alt det spændende, der er sket og de oplevelser vi har haft og skal have fremover.

Der er plads til alle de spørgsmål I måtte have.

 

Derudover skal vi igennem nedenstående agenda, som er obligatorisk.

 

Vi serverer selvfølgelig lidt godt til ganen – både kaffe/the og kage.

 

 

 Dagsorden

 

1.     Velkommen + præsentationsrunde af ledere og nuværende bestyrelse.

2.     Valg af dirigent og referent

3.     Kommunikation mellem leder, bestyrelse og forældre.

4.     Fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år til godkendelse.

5.     Behandling af indkomne forslag.

(Send evt. forslag til formanden - Delfin, senest den 20/1-19).

6.      Beslutninger om gruppens fremtid, herunder:

Gruppens udviklingsplan med hovedindsatsområder for indeværende år.

Beslutninger i øvrigt om gruppens udvikling, spejderarbejde m.v.

7.     Vedtagelse af budget for indeværende år samt fastsættelse af medlemskontingent.

8.     Valg til bestyrelsen:

Den nuværende bestyrelse består af:

A.    Bestyrelsesformand:

Pernille (mor til Flora + Muvin). Ikke på valg.

B.     Kasserer:

Christina (Mor til Fossa) genopstiller ikke.  (men fortsætter som forælder i bestyrelsen)

C.    Ung:

Firben, genopstiller ikke.

Bestyrelsen foreslår Agat.

D.   Ledere, herunder mindst en gruppeleder:

Gruppeleder Delfin, ikke på valg.

Fønix – genopstiller og foreslås som supplerende gruppeleder

Bæver – genopstiller

Tausi - genopstiller ikke.

E.     Forældre:

Marie (mor til Vind), genopstiller

Trine (mor til Dingo og Coati), genopstiller

Jacob (far til Parakit), genopstiller

Christian (far til Ella), genopstiller.

F.     Suppleanter: Gerne

G.   Revisor: Paloma (mor til Saluki og Maral) - genopstiller

H.   Valg af gruppens to medlemmer af korpsrådet:  

Bæver – genopstiller ikke.

Phao – genopstiller.  

Bestyrelsen foreslår Fønix.

I.       Valg af gruppens fem medlemmer af divisionsrådet (1 møde i april):

Delfin – genopstiller.

Bestyrelsen foreslår Fønix

Mangler yderligere 3.

 

9.     Eventuelt

 

Vi glæder os til at se jer og håber I vil komme og være med til at gøre 2019 til endnu et forrygende år for Charlottenlundspejderne DDS!

Husk at af- eller tilmelde jer!

 

Mange spejderhilsner

Pernille, forkvinde

&

Delfin, gruppeleder.


Samlet antal pladser: 200
Ledige pladser: 184

Tilmelding til dette arrangement lukker 01-02-2019 23:59

Hvor

Ræveskovsvej 14
2820 Gentofte
Danmark
29732976
Info@charlottenlundspejderne.dk

Tidspunkt

Fra 04-02-2019 19:30
Til 04-02-2019 21:30

Arrangør

Charlottenlundspejderne DDS