Grupperådsmøde 2019
27-02-2019 18:00 til 27-02-2019 20:00
Albertslundspejderne
Albertslundspejderne
KÆRE ALLE FORÆLDRE OG BØRN
Forældre og børn inviteres til grupperådsmøde på Roskilde Kro onsdag den 27.02.2019 kl. 18.00-20.00.
Vi starter med at spise sammen kl. 18.00. Vi sørger for mad og service.
Kl. 18.45 holder vi tænkedag
Her er lidt om baggrunden for tænkedagen:
Den 22. februar hvert år fejres Tænkedag af spejdere over hele Jorden. Tænkedag er den dag hvor Robert og Olave Baden Powell begge havde fødselsdag. Robert Baden Powell startede spejderbevægelsen i 1907, og blev senere Verdensspejderchef. Hans kone Olave overtog senere pigespejderbevægelsen, og sammen var de Verdensspejderchefer til deres død.
De fik begge en masse fødselsdagsgaver af spejderne, men opfordrede spejderne til at indsamle penge i stedet for at give dem gaver, så gaverne kunne gå til gode formål.
Derfor er det nu en tradition, at grupperne samler penge ind på Tænkedag. Vi plejer at samle 2 kr. pr. år man har været spejder.
Læs mere her: https://dds.dk/artikel/taenkedag
Kl. 19.00-20.00: Spejderne går ud og leger.
Forældre bliver og holder grupperådssmøde.
Grupperådsmødet er spejdernes generalforsamling. Det er her vi blandt andet behandler regnskab, budget og valg til bestyrelsen.
Vi mangler forældre til bestyrelsen. Så vi vil gerne gøre lidt reklame for bestyrelsesarbejdet:
- I bestyrelsesarbejdet har man mulighed for at styrke vores gruppe, så vi kan give bedre oplevelser for vores spejdere.
- Vi synes selv vi har en uhøjtidelig og god stemning på møderne, hvor der bliver grint en del :-)
- Vi har den grundholdning, at man yder det man har kræfter til. Så hvis man i en periode ikke har overskud til bestyrelsesarbejdet, er der også helt i orden.
- Vi holder 4 bestyrelsesmøder på 2 timer om året på hverdagsaftener. Derudover holder vi årligt 2 seminarer, som vi kalder "rød-tråd". Rød-tråd afholder en lørdag i marts og en lørdag i november.
Vi vil blive rigtig glade hvis der er nogle, der har mulighed for at komme med hjælpe med at snitte salat inden mødet.