Grupperådsmøde 2024

23-02-2024 17:00 til 23-02-2024 20:30

Bagsværd Gruppe

Gruppens generalforsamling med tilhørende middag

Alle forældre og ledere i gruppen inviteres til at tilmelde sig til grupperådsmødet.

Vi mødes i Sambo kl. 17, og kaster os straks over grupperådsmødet.

Vi skal afgive beretning, gennemgå regnskab for 2023 og budget for 2024 og klappe af formanden og af bestyrelsen. 

Den formelle dagsorden ser således ud:

a) Valg af dirigent og referent.

b) Beretning fra bestyrelsen 

c) Fremlæggelse af årsregnskab for 2023 til godkendelse. Revideret og underskrevet årsregnskab fremsendes en uge før grupperådsmødet.

d) Behandling af indkomne forslag. Forslag skal fremsendes til bestyrelsen senest fredag den 9. februar 2024 via bestyrelsen@dds-bagsvaerd.dk

e) Fremlæggelse af udviklingsplan til vedtagelse.

f) Fremlæggelse af budget, herunder kontingent, for det kommende år til vedtagelse. Bestyrelsens budgetforslag fremsendes en uge før grupperådsmødet.

g) Valg til bestyrelsen, 

Bestyrelsesformand Marie Davidsdottir er på valg. Marie har siddet i bestyrelsen i fem år og har været formand de sidste to år. Marie er mor til minispejder Anine og Juniorspejder Alvilde.

Kassererposten er ledig. 

Forælderrepræsentanter:

Karsten Daugaard er på valg. Karsten har siddet i bestyrelsen i fire år. Karsten er far til juniorspejder Josefine og tropsspejder Laura

Jens Frøkjær Laursen er på valg. Jens har siddet i bestyrelsen i to år. Jens er far til juniorspejderne Ingeborg og Laust samt mikrospejder Elna.

Dorte Seifert Teide er på valg. Dorthe har siddet i bestyrelsen i to år. Dorthe er mod til tropsspejderne Julie og Lærke.

Flemming Serritzlew er ikke på valg. Flemming er far til juniorspejder Emil.

Lederrepræsentanter:

Josephine Madsen. Mikrogrenen.

Pia Hingeberg Just. Minigrenen.

Jakub Kolarik. Juniorgrenen.

Louise Lund Frandsen. Tropsgrenen.

h) Valg af revisor og eventuelt revisorsuppleant, 

i) Valg af stemmeberettigede til divisionsrådsmødet.

j) Valg af stemmeberettigede til korpsrådsmødet.

k) Eventuelt


Når det officielle rådsmøde er til ende og vi er færdige med at klappe, er det tid til at tropsspejderne serverer aftensmad til alle - tilberedt over bål.


Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Hanehøj 22
2880 Bagsværd
Danmark
gl@dds-bagsvaerd.dk

Tidspunkt

Fra 23-02-2024 17:00
Til 23-02-2024 20:30

Arrangør

Bagsværd Gruppe