Grupperådsmøde og spejderløb

25-02-2022 16:30 til 25-02-2022 19:00

Hammelev Gruppe

Hammelev Gruppe, Familiespejder 3 - 6 år, Mikroer 0. - 1. kl., Minier 2.-3. kl., Juniorer 4.-5. kl., Troppen 6.-9. kl., Interesseudvalget

Spejderløb og Generalforsamling
Hammelev Spejdergruppe forener igen i år generalforsamlingen med et
traditionelt patruljeløb i Hammelev by.
I 2021 afviklede vi for første gang en aktiv generalforsamling for hele spejder- familien. Det blev en stor succes – aldrig har vi været så mange til en  generalforsamling – derfor gentager vi modellen igen i år:

Fredag den 25. februar kl. 16:30 – 19:00
Brøkkelhusvej 3, Hammelev

inviterer vi til generalforsamling og spejderløb for hele familien og alle andre i  Hammelev, der måske har en lille spejder gemt i maven – ung eller gammel;
alle er velkomne 

Umiddelbart efter ”valg af dirigent” suspenderes generalforsamlingen
midlertidigt og vi drager på opdagelse i Hammelev, hvor vi under vejs besøger
spændende poster med spejderarbejde, økonomi, gruppens fremtid osv.

I år er vi særligt nysgerrige på hvordan vi ved fælles hjælp kan bakke op om
ungdomsarbejdet, så de frivillige ledere ikke brænder for hurtigt ud ved
lejrbålet – men bliver som aktive i mange år.

Samtidig skal vi i år fejre gruppens 50-års jubilæum – det bliver en fest!! De
seneste år er vi blevet mange spejdere i Hammelev Hvordan vi skal
fortsætte udviklingen til gavn for børn og unge, er en anden ting vi skal drøfte.

Omkring kl. 18 er vi tilbage ved spejderhuset. Her er der grillpølser og
samtidig genoptager vi den formelle generalforsamling.

Vi har en velfungerende bestyrelse, så hvis risikoen for at blive valgt kunne få
dig til at blive væk, skal du ikke være bekymret. Mød gerne op og hjælp os
med gode ideer til at skabe modige børn og unge.

På spejdernes vegne
Esge Homilius
Formand, Hammelev Spejdergruppe
- en del af Det Danske Spejderkorps
Besøg www.hammelevspejderne.dk og ”hammelevspejderne” på facebook

Tilmelding til dette arrangement lukker 24-02-2022 23:59

Hvor

Brøkkelhusvej 3
Hammelev
6500 Vojens
Danmark
26250368
formand@hammelevspejderne.dk

Tidspunkt

Fra 25-02-2022 16:30
Til 25-02-2022 19:00

Arrangør

Hammelev Gruppe