Gruppetur 2025

24-10-2025 18:00 til 26-10-2025 11:00

Høbjerghus

Virum Gruppe, Mini, Junior, Trop, Klan

Kom med på årets gruppetur for store som små.


Der var en engang en spejderhytte i Helsinge, hvor alle spejdere, forældre og søskende fra Virum gruppe var inviteret. 

Lederne havde sådan glædet sig til at være samlet igen, og fortælle alle deres gode eventyr. Desværre havde Daniel og Rosa i deres iver for at tage afsted tabt alle eventyrene, og nu er de desværre alle sammen rodet sammen. Hans og Grete er pludselig dukket op i junglebogen og møder den store stygge ulv fra hakkebakkeskoven.

Lederne har derfor brug for alles hjælp til at få styr på historierne igen, så der kan blive fortalt røverhistorier såvel som godnathistorier på turen. 


Det praktiske

Adresse

Høbjerg Hegn 5, 3200 Helsinge, Danmark


Ankomst

Høbjerghus åbner for ankomst kl. 18.00 fredag aften. Programmet starter kl. 19.00 med servering af aftensmad.

Ved ankomst kan alle mand finde deres sovepladser, og er det første gang man er afsted, skal man være velkommen til at hive fat i en leder for at få en lille introduktion. 


Undervejs

Mini- og juniorspejdere sover i hver deres sovesal. Tropsspejderne sover i sheltere udenfor.

Forældre og søskende har en fælles sovesal, og er ellers velkomne til at medbringe telte til at sove i ude på plænen ved hytten. 

Der vil være madhold på, der dog har brug for hjælp undervejs på turen, så man kommer på skift til at hjælpe med det praktiske. 

Lederne står for planlægningen og udførslen af turen. Det vil involvere alle spejdere, forældre og søskende og foregår udenfor, så alle mand skal have praktisk tøj med. 


Afgang

Søndag formiddag går med at pakke sammen, gøre rent og rydde op i fælles flok. Kan man deltage på turen, kan man også blive til at oprydningen er færdiggjort. 

Man kan forvente at kunne køre fra grunden kl. 11.00. Og tager alle rigtig fat og løfter i fællesskab, er det også muligt, at vi er færdige før. 

Pris: 300,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 19-10-2025 23:55

Hvor

Høbjerg Hegn 5
3200 Helsinge
Danmark

Tidspunkt

Fra 24-10-2025 18:00
Til 26-10-2025 11:00

Arrangør

Virum Gruppe