Gruppetur 2026

06-11-2026 17:30 til 08-11-2026 10:00

Bellahøj-21st Barking Gruppe

Bellahøj-21st Barking Gruppe

Der er så dejlig ude på landet... men er der nu også det?!

På Ellehavgaard har bondemand Jens Hansen boet og arbejdet hele sit liv. Han kender hver sten på marken, hvert dyr og hver knirkende dør i laden. Men Jens er efterhånden blevet træt i benene og drømmer om at gå på pension - og sove længere end til kl. 5. Men hvem skal arve slægtsgården?

Jens har to børn. Hans datter Anna er snarrådig, modig og god til at finde løsninger, når noget går galt. Hun mener bestemt, at hun vil være den bedste til at passe gården.

Hans søn Carl er stærk, arbejdsom og god til både dyr og maskiner. Han er mindst lige så sikker på, at det er ham, der bør arve gården.

Jens holder lige meget af dem begge og kan simpelthen ikke vælge. Derfor har han fået en idé:

Anna og Carl skal gennem en række prøver og udfordringer, som viser, hvem der har det, der skal til for at drive Ellehavgaard.

Men de kan ikke klare prøverne alene. De får brug for hjælp fra jer.

Når dagen er omme, håber Jens endelig at kunne finde ud af, hvem der skal arve gården – og måske opdager familien undervejs, at der findes mere end én måde at løse problemet på…

Praktik - familiespejd & mikroer
Turen går til Arresøcentret ved Frederiksværk lørdag den 7. november. Busserne kører fra hytten kl. 8:00 og vi er hjemme igen samme sted kl. 17:00
Der er frokost og eftermiddagssnack på turen, men spejderne skal have spist morgenmad hjemmefra.
Spejderne skal have en lille spejderrygsæk med - og gerne med en fyldt drikkedunk, en ekstra trøje  - og generelt tøj til at være ude hele dagen!
Man må gerne tage lidt ekstra snacks med i rygsækken, det er en lang dag.

Praktik - mini, junior, trop, klan & ledere
Turen går til Arresøcentret ved Frederiksværk fredag den 6. november. Busserne kører fra hytten kl. 17:30 - kom til tiden!
Vi sover inde på sovesale, så medbring lagen og soveposer. Resten af turen er ude i det fri - vi skal jo på landet. Så husk varmt og tørt tøj til vejret!
Hjemturen er fælleskørsel, hvor forældrene kommer forbi og henter jer!



Tilmelding til dette arrangement lukker 29-10-2026 21:00

Hvor

Brønshøjvej 29B
2700 Brønshøj
Danmark
info@b21b.dk

Tidspunkt

Fra 06-11-2026 17:30
Til 08-11-2026 10:00

Arrangør

Bellahøj-21st Barking Gruppe