Gruppetur og indvielse af Vidnæsdam 2019

31-08-2019 13:00 til 31-08-2019 21:00

1. Klampenborg Gruppe, Familiespejd, Mikro, Mini, Junior, Trop, Klan Kaviar, Holger Danske


Invitation til indvielse af Vidnæsdam

Lørdag d. 31. august 2019 kl. 13.00                                   

I foråret 2018 fik 1.Klampenborg Spejder Gruppe en fantastisk donation, og dermed muligheden for at redde og overtage Bernstorff Divisions skov ejendom Vidnæsdam, der ligger i Søllerød Naturpark ved Høje Sandbjerg i Rudersdal Kommune.

Det er et ganske særligt sted i meget naturskønne omgivelser. På grunden ligger en stor hytte, en servicebygning og fire patruljehytter. Der er skov og sø, og selvfølgelig også plads til at slå lejr og tænde bål

Mange af 1. Klampenborgs spejdere har måske allerede været på visit, men nu vil vi gerne sætte alle sejl til og indvie stedet rigtigt og vise det frem for alle spejdere, forældre og spejder venner. 

Derfor inviterer vi til fest på Vidnæsdam, Gl. Holtevej 109, 2840 Holte

Program:

12.30 – 13.00: Ankomst (Parkering sker ude på vejen ved indkørslen til Vidnæsdam. Der er   parkeringspladser ude på Gl. Holtevej nord for Vidnæsdam og på sidevejene).

13.00 – 13.45: Velkomst og taler

13.45 – 14.00: Introduktion til eftermiddagens aktiviteter

14.00 – 16.00: Løb for spejdere og forældre. Temaet er Robin Hood og hans raske svende, der vil føre grupperne rundt på spejdergrunden til forskellige overraskelser og udfordringer.

Imens vil en gruppe af forældre med støtte fra ledere forberede aftenens festmiddag.

17.30 – 19.00: Fælles festmiddag

19.00 – 21.00: Lejrbål

Overnatning:  Juniorer, troppen og klanen overnatter på Vidnæsdam. Mikroer og Minier tager hjem med deres forældre.

Tilmelding på hjemmesiden senest 23. august.

Pris pr. voksen kr. 75, pr. barn kr. 50

Vi glæder os til at se jer alle til en festlig indvielses af Vidnæsdam

Festudvalget

 


Tilmelding til dette arrangement lukker 31-08-2019 20:23

Tidspunkt

Fra 31-08-2019 13:00
Til 31-08-2019 21:00

Arrangør

1. Klampenborg Gruppe