Gruppetur til Gillastig
01-09-2017 17:00 til 03-09-2017 14:00
Gillastig
Traditionen tro inviterer Skovtofte gruppe til gruppeweekend første weekend i september for alle Skovtoftespejderes familier og også meget gerne med søskende, både med og uden spejdererfaring.
HVOR
Gillastig i Sverige, 1 time fra Helsingborg. Vi kører i egne biler derop. Ledige pladser i bilerne vil blive brugt til dem, der ikke kører selv.
Vi mødes ved Drivhuset fredag d. 1. september kl. 17 og kører i samlet flok til Gillastig. Vi vil være retur i Drivhuset søndag d. 3. september ca. kl. 14.
TILMELDING OG PRIS
Tilmelding senest 27/8.
Turen er gratis for spejdere. Familiemedlemmer betaler 100 - og så vil vi bede jer selv betale benzin og færge. Vi køber klippekort til færgen for at få prisen ned, og bruger ledige pladser i bilerne til deltagere, der ikke kører selv.
BETALING
I betaler efterfølgende, når vi har overblik over pris på færgeoverfarten. I vil modtage en mail efter lejren med beløb og kontonummer.
MEDBRING
Vi sover i telte, så medbring turgrej: sovepose, liggeunderlag, tøj til både varmt, koldt og vådt, spisegrej, tandbørste osv. – og telt, hvis I har. Ellers kan I låne telt af gruppen. Vi har dog også en lille hytte med et par pladser - spørg hvis I hellere vil sove der.
Aftensmad fredag: medbring madpakke og drikkevarer til fredag aften. Vi spiser sammen på færgen.