Halloween - Shelterovernatning i Hornbæk Plantage (Familiespejd)

31-10-2020 15:00 til 01-11-2020 10:00

Shelterpladsen i Hornbæk Plantage

Store Bjørn - Fam. Spejd

Halloween i Shelter - mulighed for overnatning i Hornbæk Plantage!

Kære Familiespejdere (og forældre). 


Shelterpladsen i Hornbæk Plantage danner rammen om vores frivillige overnatning, og da man ikke kan køre ind til den i bil, skal alt medbringes enten på cykler eller ryggen :) 

Vi mødes ved Bryghuset kl. 15.00 lørdag d. 31 oktober, og går herefter ind til shelterne i samlet flok (der er ca. 1 km).
I shelterne er der plads til ca. - 5-6 personer i hver af de 2 sheltere (lidt flere hvis det er små spejdere). Bliver vi mange, sørger vi for at tage telte med ud/spørger de tilmeldte om der er nogen der helst vil have eget telt med :) 

Velankommet skal vi sammen have samlet lidt brænde, leget, tændt bål og gjort klar til (og lave) aftensmad! Når vi har spist skal vi gå en tur i skoven med lommelygter - måske vi finder på et lille "halloween-løb" ;) 

I bålets skær, finder vi vores soveposer når det er blevet tid til det - og sover helt til dagen efter. Da det kan blive koldt og måske også vådt, husk da at tage tøj og sovepose mm. efter vejret. 

Morgenen kommer til at stå på at lave spejdermorgenmad (havregrød) inden vi går tilbage til Bryghuset - hvor vi mødes med resten af Familiespejderne kl. 10.00, hvor vores Familiespejdermøde starter som vanligt.

Overnatningsmuligheden er lavet efter en del ønsker om en shelterovernatning! Vi har derfor valgt at give jer muligheden for at få en alternativ Halloween-oplevelse i år! Det er ikke noget man behøver at gøre, og der kommer mange andre muligheder for at overnatte - så det er et tilbud for jer, der har tid og lyst til en (måske kold) nat i naturen. Det er ikke et "spejdermøde" og er ikke en del af forløbet "sporfølger".

Overnatningen koster 50 kr. pr. deltager som overføres til Gruppens konto: Reg nr. 4314 Konto nr. 3172183638.

Mange hilsner 

Familiespejderlederne
Martin og Lena (der sammen står for overnatningen)

P.S. Husk lommelygte
P.P.S. Husk at sende pengefuglen afsted til banken "Halloween + Familiespejderens navn".
P.P.P.S. Husk at tilmelde både spejder og forælder (så vi kan holde styr på antallet/hvem der kommer) :) 


Samlet antal pladser: 50
Ledige pladser: 45

Tilmelding til dette arrangement lukker 29-10-2020 22:00

Hvor

Hornbæk Plantage
Hornbæk 3100

Tidspunkt

Fra 31-10-2020 15:00
Til 01-11-2020 10:00

Arrangør

Hornbækspejderne - Store Bjørn