Det er tid til årets Halloweenløb i Ramløse spejdergruppe. De foregående uger har spejderne brugt deres møder på at planlægge og forberede denne aften. Vi inviterer alle civilister der har lyst til at komme ned til hytten og gå en uhyggelig rute på vores spejdergrund. Spejderne har bygget kulisser og laver uhygge på turen.

Som de foregående år, har vi brug for forældrehjælp til at bage masser af kage med halloweentema som vi kan sælge i kageboden. Vi har brug for meget kage, så meld jer gerne til kagebagning via tilmeldingen.

Vi har også brug for forældre til at stå for kagesalget i boden og gå til hånde i løbet af aftenen (gerne udklædte, men det er ikke et krav – det plejer at være super hyggeligt!). Meld jer gerne til dette også.

 

Selve aftenen har følgende program:

16.00 forældre der skal stå for kagebod møder ind

16.30 Spejderne møder ind (udklædte og sminkede)

17.30 Løbet starter for gæsterne

18.30 Spisepause for spejdere og forældre

19.00 Løbet genoptages

20.00 Løbet slutter, vi tager fællesbillede og spiser kage

20.30 Vi hjælpes ad med at rydde op alle sammen

 

Som nævnt får spejdere og hjælpende forældre aftensmad. Det eneste spejderne skal have med er udklædning og øvrige ting som de i fællesskab er blevet enige om, at de skal have med til løbet (f.eks. pynt).

 

Mvh

Ramløse spejderledere