Home Hospitality efter Spejdernes lejren 2017

30-07-2017 00:00 til 02-08-2017 00:00

Jyllinge Gruppe

Internationalt spejder tilbud til alle også dem der ikke deltager i spejdernes lejr 2017

International venner, måske for livet :o)

Kære Forældre, Spejdere, Bestyrelse samt venner af gruppen.

!!! Tilbud til alle også dem der ikke deltager i spejdernes lejr !!!!

 Som de fleste nok har hørt går årets sommerlejr til Spejdernes lejr i Sønderborg, sammen med 40.000 andre spejdere fra alle fem danske spejderkorps.  Lejren er fra den 22. til den 30. juli 2017

 Men ud over denne super oplevelse har vi også et andet tilbud til jer.

 International venner, måske for livet :o)

 Da vores gruppe var i Hong Kong hen over julen sidste år, fik vi en masse internationale spejdervenner, og de også er inviteret til vores store lejr i Sønderborg. 

 Vi er så heldige at der er rigtigt mange der har ønsket at bo sammen med os. Det kommer til at foregå på den måde, at spejderne kommer til Danmark op til lejren, og de kommer til at følges med os til Sønderborg. På lejren kommer vi til at bo på samme lejrplads, og vi kommer til at være sammen med vores gæster det meste af tiden.

 Efter lejren kommer de til at følges med os tilbage til Jyllinge, og det er så her i kommer ind i billedet :o)

 I 3 dage efter lejren altså den 31. juli til den 2. august vil vi meget gerne tilbyde dem at bo privat i danske hjem. Det man kalder for home hospitality.

 Det betyder at i får besøg af en eller flere internationale spejdere i de 3 dage, i de 3 dage vil spejderne bo, sove og spise hos jer, de vil fortælle om dem selv og vil meget gerne høre og opleve vores måde at leve på.

 Vi vil fra gruppens side planlægge aktiviteter som både dem og jer kan deltage i, det er ikke på plads endnu hvad der kommer til at ske. Men vores tanker er at vi en dag alle tager til Roskilde Vikingemuseum og sejler en tur i Vikingeskib, at vi besøger København, sejler en rundfart og besøger Tivoli, og at vi en dag holder ”fest” i vores hytte, hvor vores gæster laver mad sammen med os.

 Det er ikke tanken at i kommer til at betale for adgang/billetter til jeres gæster for vores aktiviteter, men at i evt. laver madpakke til dem, og at i hjælper dem med transport til de fælles aktiviteter. I må nok selv regne med at komme til at betale for jeres egen adgang/billetter. Måske kan vi få sponsorarter til noget af det.

 Der er 2 grupper af ca. 18 spejderpiger fra Hong Kong der kommer og der er 3 canadiske piger, der besøger vores gruppe, så det er en stor flok.

 De vil alle meget gerne på home hospitality, og for at vi kan få lavet planerne færdige har vi behov for at I melder tilbage om I er interesserede i at give husly og hvor mange I har lyst og plads til.

Brug tilmeldingen her på siden.

 Jeg vil som far til 2 drenge, der var med på Spejdernes lejr i 2012, og som efterfølgende havde 3 piger boende, på det kraftigste anbefale at i tager mod tilbuddet, det har for vores familie betydet at de 3 piger næsten opfatter os som deres egen.

 Dengang var mine drenge mini og junior, men det var ikke nogen hindring for at de også dengang fik kontakt på en helt særlig måde. Pigerne er meget aktive med at holde kontakten til os og mine drenge. Da vi nu var i Hong Kong var vi sammen med dem alle 3 igen og det var en stor oplevelse, vi har lært rigtigt meget af at være sammen med dem.

 Pigerne fra Hong Kong er ikke vant til meget plads, så hos os boede de 3 piger på et børneværelse på 10 m2, hvor de sov på gulvet på madrasser. Vi havde tænkt at de kunne have 2 værelser, men de valgte at ligge sammen på et.

 Spejderhilsen John & Erika


Tilmelding til dette arrangement lukker 01-04-2017 09:04

Hvor

Skovbrynet 4A
4040 Jyllinge
Danmark
kasserer@jyllingegruppe.dk

Tidspunkt

Fra 30-07-2017 00:00
Til 02-08-2017 00:00

Arrangør

Jyllinge Gruppe