Nytårsvandretur

13-01-2019 10:00 til 13-01-2019 14:30

Frendrup Nihøje

Jørgen Skytte Gruppe

En hyggelig vandretur i det friske vintervejr

Vi vil gerne invitere alle spejdere, søskende, forældre og bedsteforældre på en frisk travetur søndag den 13. januar 2019.

Vi mødes kl. 1000 på P-pladsen ved Frendrup Nihøje uden for Øster Hornum. Vi siger godt nytår og går af sted i samlet trop. I finder Frendrup Nihøje for enden af Nihøjevej, som er en sidevej til Nibevej i Øster Hornum.

Turen er ca. 5 km og der er 5-km-mærke til de spejdere, der ikke har et i forvejen. Når vi har gået halvdelen af turen er der dejlig varm frokost til os, tilberedt af en flok tidligere ledere og styrelsesmedlemmer.

Efter frokosten fortsætter turen videre og tilbage til bilerne.

Turen er i et varieret og lidt bakket terræn, som desværre ikke egner sig til barnevogne og klapvogne.

Vi vil gerne vide hvor mange der kommer, derfor beder vi jer melde jer til på her på hjemmesiden. Husk at melde alle deltagere til med navn.

Vi håber I har lyst til at deltage i en dejlig spejdersøndag med hygge og frisk luft.


Tilmelding til dette arrangement lukker 11-01-2019 12:00

Hvor

Nihøjevej 38
Støvring 9530

Tidspunkt

Fra 13-01-2019 10:00
Til 13-01-2019 14:30

Arrangør

Jørgen Skytte Gruppe