Påskekursus for tropsspejdere, Forlev Spejdercenter

13-04-2019 15:12 til 20-04-2019 16:12

Forlev Spejdercenter

Trop

Det store påske-patruljekursus for troppen på Forlev Spejdercenter ved Skanderborg.

I påskeugen fra 13/4-20/4 afholder Forlev Spejdercenter ved Skanderborg som altid deres patruljekursus, hvor trops-patruljer fra hele Danmark deltager i en uges spændende aktiviteter "på egen hånd", dvs. uden egne ledere og med ansvar for madlavning og patruljeliv hele ugen. Det foregår selvfølgelig inden for rammerne af Forlev Spejdercenter, hvor centermedarbejderne ("lagmændende") har forberedt et spændende ugeprogram med masser af aktiviteter som primært foregår patruljevist, og hvor man kommer til at lære en masse andre spejdere at kende.

Læs evt. mere om patruljekurset her: http://forlev.dk/p19

Vi håber at kunne sende en (sammensat) patrulje afsted i år, for det er virkelig en stor oplevelse for spejderne. Det kræver dog også at vi kan sammensætte en "duelig" patrulje, dvs. en patrulje som vi er trygge ved at sende afsted, hvor alle medlemmer kan være afsted alene en hel ugen uden problemer, hvor vi er trygge ved de sociale relationer og sammenholdet i patruljen, hvor vi forventer at alle deltager bidrager til patruljen, og hvor de er trygge ved hinanden. Når det er sagt, så er det virkelig en fed oplevelse. På spejdermøderne har vi allerede snakket lidt om påskekursus på Forlev, men vil også forklare mere om det på et af de kommende møder for dem der er interesserede.

Udgifterne per deltager til sådan et patruljekursus bliver i omegnen af i omegnen af 1600 kr. (+/- et par hundrede), men det afhænger lidt af forplejningsudgifter (dvs. mad) og transport. Heldigvis giver gruppen (f.eks. hjulpet af vores Spildop indtægter) en del tilskud, så indtil vi har det reelle beløb bør I regne med omkring 50% egenbetaling, dvs. en pris alt inkl. i omegnen af 800 kr.

 Denne tilmelding er foreløbigt uden betaling, indtil vi kender den nøjagtige pris, men det er vigtigt at interesserede melder sig til, så vi kan sammensætte en patrulje og få den meldt til.
Bemærk at det på Forlev er obligatorisk at deltage hele ugen, dvs. fra lørdag til lørdag.

Er du i tvivl om det er noget for dig/dit barn at deltage, så tag fat i en af tropsspejder-lederne ;-)


Tilmelding til dette arrangement lukker 29-01-2019 15:31

Hvor

Skyggelundsvej 3
Skanderborg 8660

Tidspunkt

Fra 13-04-2019 15:12
Til 20-04-2019 16:12

Arrangør

Blackfoot Bloustrød