Ragnarok 2019

01-03-2019 20:00 til 03-03-2019 12:00

Ølstykkespejderne - Erik Harefod Gruppe

Trop

Se en flottere invitation på linket til højre. :)

Kære tropsspejder!

Vil du være viking for en weekend? Sejle på de 7 have og plyndre fjerne landsbyer,
handle med osmanniske købmænd og udforske fremmede kyster?

Så er det tid til at samle en besætning: I skal være 3-6 personer, og I skal medbringe et
dragehovede til at sætte i stævnen på jeres skib, inden vi sammen drager ud på togtet.

Ragnarok er et årligt tilbagevendende løb for spejdere i alderen 12-16 år i Ege
division. Vi lægger vægt på fantasirammen, som tager udgangspunkt i vikingerne -
dog ofte med skæve og skøre indslag. Vi holder os ikke tilbage for at smide en
polterabend, et tambourkorps eller en omgang linedance ind i historien.

Vi starter fredag aften med et natløb på 8-10 km. Her skal I bære jeres egen bagage
inkl. patruljeudstyr som fx trangia og udstyr til bivuak (eller telt). Lørdag har vi en
dagsaktivitet, som fx kan være et byløb eller en markedsplads.

Til frokost laver I en spændende ret på trangia. Lørdag aften kan stå på kasino,
høvdingebold, bryllupsfest eller noget helt 27. Forresten gælder det om at tjene så
meget guld som muligt - og undgå at blive overfaldet af de onde Krankere, som er
ude på at stjæle det!

Og nå ja, så serverer vi parisertoast til natmad!

Alle tropsspejdere kan
gennemføre Ragnarok. Er du
12-13 år vil du måske synes det
er lidt hårdt, og er du 15-16 år
vil du nok mere deltage for
hyggens skyld :-)

Se også facebook.com/ragnarokege
Pris: 150,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 07-02-2019 23:59

Hvor

Udlejrevej 9
3650 Ølstykke
Danmark
erik-harefod@erik-harefod.dk

Tidspunkt

Fra 01-03-2019 20:00
Til 03-03-2019 12:00

Arrangør

Ølstykkespejderne - Erik Harefod Gruppe