Forældre / grupperådsmøde

06-02-2020 19:00 til 06-02-2020 21:00

3.Absalon/Ridder Roland Gruppe

Hermed indkaldes til forældre- og grupperådsmøde i 3. Absalon.
Vi mødes til en hyggelig aften i spejderlokalet i Lundsgade 8.

Kære forældre og spejdere i 3. Absalon

Grupperådsmødet er et forældremøde, som er obligatorisk for alle spejderforældre. Spejdere over 15 år kan selv deltage og behøver ikke tage deres forældre med :-)  

Vi forventer at I vil prioritere at deltage. Forældrenes opbakning og engagement er vigtigt for spejderarbejdet og for de frivillige ledere. Grupperådsmødet er det årlige møde hvor vi gør status over det forgangne år, samt fortæller om planerne for det næste. Det er både sjovt og spændende at se hvad vi har nået og hvad der skal ske.

Bestyrelsen har en formand, en kasserer, en revisor og mindst tre medlemmer, som alle skal besættes af forældre, for at vi kan drive en spejdergruppe. Vi skal derfor ikke lægge skjul på, at vi har brug nye forældre i bestyrelsen. Kom og hjælp til med det du kan – det giver mening at arbejde for at vores børn får en stærk tilknytning til naturen, og rummelige kammeratskaber for livet.  

Forslag til behandling på Grupperådsmødet skal sendes til formanden senest onsdag d. 22. januar.


...

Dagsorden:

a. valg af dirigent og referent.  

b. beretning fra bestyrelsen og ledergruppen  

c. fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år til godkendelse. 

d. behandling af indkomne forslag.

                      1. Forslag om at bygge ny brandtrappe til Hestetangen, med hjælp fra forældre

                      2. Forslag om at bygge ny brandtrappe til Hestetangen, uden hjælp fra forældre  

e. væsentlige beslutninger om gruppens fremtid,  herunder:

                      1. forelæggelse af gruppens udviklingsplan 

                      2. vedtagelse af budget for indeværende år, herunder fastsættelse af medlemskontingent 

f. valg til bestyrelsen:

                      1. bestyrelsesformand 

                      2. kasserer 

                      3. unge 

                      4. ledere, herunder mindst en gruppeleder 

                      5. forældre 

g. valg af gruppens to medlemmer af Korpsrådet

h. valg af gruppens fem medlemmer af divisionsrådet 

i. valg af revisor og evt. en revisorsuppleant. 

j. eventuelt


Mange hilsner,

Tomas 

Bestyrelsesformand


Tilmelding til dette arrangement lukker 06-02-2020 14:49

Hvor

Lundsgade 8
2100 København Ø
Danmark
+4530451247
karstenolsen59@gmail.com

Tidspunkt

Fra 06-02-2020 19:00
Til 06-02-2020 21:00

Arrangør

3.Absalon/Ridder Roland Gruppe