Vinterbivytur

01-02-2020 09:00 til 02-02-2020 12:00

Thorolf - spejderne på Islands Brygge

Juniorer i Thorolf

Få en uforglemmelig tur ud i vinternatten og overnat i jeres hjemmebyggede bivuak!

Juniorspejderne er netop i gang med forløbet Vinterbivy, hvor de bl.a lærer hvordan man bedst klæder sig på og klarer sig i naturen om vinteren. Kulminationen af forløbet er en overnatning i en bivuak, som de helt selv bygger! 

Turen går til en spejdergrund i Espergærde. Her skal patruljerne bygge deres egne bivuakker til en overnatning under en (forhåbentlig) frostklar stjernehimmel under kyndig vildledning af lederne. 

Programmet vil derudover fokusere på fælleslege, sange, bål og masser af mad(lavning) – kort sagt aktiviteter, som enten giver dig varmen, eller får dig til at glemme at du måske fryser lidt :-)

Skulle natten blive for mørk og kold, er der mulighed for at overnatte i hytten sammen en leder, ligesom der vil være ordnede toiletforhold. Vi opfordrer derfor alle spejdere til at deltage!

Flere detaljer følger, men tilmeld dig allerede nu! 

Vinterlige spejderhilsner,
Juniorlederne

PRAKTISK INFO
Har man ikke en decideret vintersovepose, kan man med fordel bruge to almindelige soveposer inde i hinanden til at holde sig varm. Det samme gør sig gældende med liggeunderlag: de færreste har særlige vinterunderlag, men to underlag ovenpå hinanden (især de tætte og billige skumunderlag) isolerer meget effektivt mod opstigende kulde. Desuden skal ungerne naturligvis huske både hue og vanter, skiundertøj og ekstra uldsokker til soveposen!
Samlet antal pladser: 25
Ledige pladser: 3

Tilmelding til dette arrangement lukker 29-01-2020 23:52

Hvor

Artillerivej 67
2300 København S
Danmark
kontakt@thorolf.dk

Tidspunkt

Fra 01-02-2020 09:00
Til 02-02-2020 12:00

Arrangør

Thorolf - spejderne på Islands Brygge