Nejlingetur (MINI)

01-05-2021 09:00 til 02-05-2021 12:00

Virum Gruppe

Nu har vi krydset vores fingre og forholdt os til DDS' retningslinjer - OG vi prøver at tage på tur!

Til trods for et aflyst Miniprimi første weekend i maj har vi valgt at holde på grunden og lave vores egen lejrtur. Vi skal lave mad over bål, tage på løb og sove i telte, som de spejdere vi er. Det medgiver også lidt ændrede vilkår for turen man skal være opmærksom på inden man tilmelder sin spejder.

Først og fremmest så rækker turen nu fra lørdag morgen kl. 9.00 til søndag formiddag kl. 12.00, hvor vi befinder os på grundene ved Høbjerg hus. I vil skulle aflevere/afhente jeres spejder på disse tidspunkter på parkeringspladsen i skoven ved Høbjerg Hegn 5, 3200 Helsinge.

For alles sikkerheds skyld og fordi en tur varer længere end de sædvanlige to timer, som vores møder gør, kræver vi påvisning af en negativ PCR/hurtig corona-test foretaget indenfor 72 timer før turen. 

Som en del af DDS' retningslinjer kræves det blandt andet at spejderne sover med en meters afstand i teltene, dette gør at det er ekstra vigtigt at I følger vores pakkeliste og overvejer kvaliteten af spejderens sovepose. Har man en såkaldt indendørs-sovepose kan tæppe(r) og skiundertøj afhjælpe en del.

Vi glæder os til at få lov til at lave noget rigtig spejderarbejde og komme på tur med vores spejdere.

PS: allergier, medicin og andre særlige forhold der skal tages hensyn til skal informeres om på mail inden turen.


Spejderhilsner

Miniledelsen

Samlet antal pladser: 30
Ledige pladser: 14

Tilmelding til dette arrangement lukker 27-04-2021 23:59

Hvor

Furesøvej 37
2830 Virum
Danmark
kontakt@virumgruppe.dk

Tidspunkt

Fra 01-05-2021 09:00
Til 02-05-2021 12:00

Arrangør

Virum Gruppe