Sommerlejr Troppen!

26-06-2021 08:00 til 03-07-2021 15:00

1. Risskov Drenge

Sommerlejr 2021 - Interrail i Danmark!


Du inviteres nu på sommerlejr med 1. Risskov Drenges tropsledere - og vi glæder os!


I kommer til at skulle agere meget selvstændige på turen. Vi, Sigurd og jeg, vil være følgebil med alt fællesgrej og så vil vi selvfølgelig ofte besøge jer, når I vandre samt holde os opdateret på GPS’en, så I ikke farer helt vild i store Danmark.


I skal nemlig på egen hånd sammen bevæge jer rundt i hele Danmark med DSB.


Der arbejdes pt. intenst på at skaffe rejsepas, men det er noget uvist, hvordan dette lige kommer til at lade sig gøre. Hvis ikke dette lader sig gøre, så har jeg en plan B i baghånden, så bare rolig - vi kommer afsted uanset hvad og det bliver en super spændende og anderledes tur.


Startstedet er Århus Hovedbanegård. Her møder I Sigurd og jeg. Vi hjælper jer afsted til samtlige afgange, så I kommer på de rigtige toge, men derfra er det jeres eget ansvar at hoppe af på det rigtige tidspunkt!


Imens at I fragter jer rundt i store Danmark med tog, så sørger vi for indkøb osv.


På årets sommerlejr vil I bl.a. besøge Ålborg, Viborg, Esbjerg, København, Odense og Kolding - puha, ja I får travlt kan I nok fornemme. Det bliver vildt! Heldigvis fragter toget jer det meste af vejen og det bliver i samme rækkefølge som nævnt i opremsningen.


Ved samtlige destinationer sørger vi for, at I bliver holdt i aktivitet, så I ikke går kolde.


Prisen for turen bliver 1.200,- DKK pr. deltager og så skal vi ellers nok tage os godt af jer i en hel uge! Hvis du har været forhåndstilmeldt, så klik af i feltet og reducer prisen med 100,- DKK.


I skal sove i telte og sheltere lidt på skift. I skal opleve forskellige aktiviteter både i højderne, i hastighed og på vand.


Bør I være utrygge? Nej!


Alt det formelle ift. afgangstider osv. bliver i mit hoved for nu, men bliver selvfølgelig præsenteret for jer, når vi nærmer os og jeg har det endelige antal deltagere. Samme gør sig gældende med pakkeliste osv.


Pris: 1.200,00
Samlet antal pladser: 14
Ledige pladser: 2

Tilmelding til dette arrangement lukker 31-05-2021 23:59

Hvor

Fortevej 101
8240 Risskov
Danmark
kontakt@1risskov.dk

Tidspunkt

Fra 26-06-2021 08:00
Til 03-07-2021 15:00

Arrangør

1. Risskov Drenge