Thorolf Gruppetur til Arresøcenteret

05-11-2021 17:00 til 07-11-2021 15:00

Thorolf - spejderne på Islands Brygge

Thorolf - spejderne på Islands Brygge

Årets bedste spejdertur - Gruppetur!

Kære spejdere!

Omsider er det igen tid til en gruppetur med Thorolf. 

Vi blev desværre snydt for turen sidste år, men nu kan vi omsider komme afsted igen alle sammen. 

Denne gang går turen til Arresø Spejdercenter. Arresø er et stort spejdercenter i Nordsjælland med kæmpe grund, shelters, bålhytter og god plads. Det ligger naturskønt ved Arresø. 

På gruppeturen er vi sammen hele gruppen - fra mikroer til trops- og klanspejdere - og laver fælles spejderaktiviteter på tværs af aldersgrupperne hele weekenden. Det er en fantastisk mulighed for at opleve hele det spejderfællesskab man er en del af som spejder i Thorolf - særligt efter et coronaår hvor vi ikke har set hinanden halvt så meget som vi gerne ville. 

Ikke mindst er det en god opvarmning til Spejdernes Lejr til sommer, hvor vi også er sammen hele gruppen.  

Vi håber rigtig mange har lyst til at deltage, og vi glæder os til en dejlig weekend.

Lidt af det praktiske: 
Afgang: Parkeringspladsen ved Skolen på Islands Brygge fredag d. 5.11 kl. 17.00
Hjemkomst: samme sted søndag d. 7.11 kl. ca. 15. 

Oppakning: Alm. weekendudstyr til en weekend udenfor (vi sover i hytte) + stor madpakke og drikkedunk til aftensmad fredag. 


Spejderhilsen
Lederne i Thorolf


Samlet antal pladser: 80
Ledige pladser: 23

Tilmelding til dette arrangement lukker 18-10-2021 12:00

Hvor

Artillerivej 67
2300 København S
Danmark
kontakt@thorolf.dk

Tidspunkt

Fra 05-11-2021 17:00
Til 07-11-2021 15:00

Arrangør

Thorolf - spejderne på Islands Brygge