Ragnarok 2022

04-03-2022 19:00 til 06-03-2022 13:00

Trop i Erik Ejegod Gruppe

Trop i Erik Ejegod Gruppe

Kære tropsspejdere
Efter mange års stridigheder har Høvding Erik omsider sluttet fred med
ærkefjenden, Kong François af Normandiet. Freden skal nu besegles ved, at Høvding
Eriks datter, den ædle og brave skjoldmø Gunhild, skal bortgiftes til Kong François’
søn, prins Maximus. Som høvdingens trofaste krigere og evige støtter, er I inviteret
med til brylluppet. Vi planlægger en spændende rejse til Normandiet, og håber I vil
med på turen!

Ragnarok er et årligt tilbagevendende løb for spejdere i alderen 12-16 år fra Ege division, hvor alle kan være med - også de yngste. Løbet tager udgangspunkt i en traditionsrig fantasiramme omhandlende den store høvding Erik og hans vikinger med skæve og skøre indslag. Løbet starter fredag aften med et natløb på 8-10 km med egen oppakning. Undervejs skal I passe på røde “fjender”, som skjuler sig i mørket og kommer ud for at stjæle jeres guld, mens I går mellem posterne. Om lørdagen, efter I har sovet, vil der være en dagsaktivitet af en frisk form. Til frokost laver I selv en lækker omgang mad, sommetider med uventede komplikationer! Lørdag aften bruges på lækker mad og en sjov aktivitet som kasino, banko eller noget helt syvende, hvem ved? Søndag morgen præsenteres vinderen af årets Ragnarok efter den nervepirrende retssag. Sæt kryds i kalenderen den 4-6/3 – 2022. Pris: 175 kr.pr. spejder. Tilmeldingen findes på facebook.com/ragnarokege – Tilmeld jer senest d. 22/2-2022 Ved spørgsmål kontakt teamet på ragnarok@egedivision.dk

Pris: 175,00
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 12

Tilmelding til dette arrangement lukker 21-02-2022 23:59

Hvor

Lystrupvej 22
3550 Slangerup
Danmark
trop@erikejegod.dk

Tidspunkt

Fra 04-03-2022 19:00
Til 06-03-2022 13:00

Arrangør

Erik Ejegod Gruppe