Familiespejd på SL22

29-07-2022 12:00 til 30-07-2022 09:00

3. Kolding Gruppe

FamilieSpejd

Til sommer i uge 30 drager III Kolding Gruppe afsted på endnu et eventyr, og vi vil selvfølgelig gerne have vores familiespejdere med. 

Spejdernes Lejr 2022 byder på en kæmpe oplevelse, når spejdere fra hele Danmark og det store udland gæster lejren i Hedelandet ved Roskilde. Arrangørerne regner med at op mod 40.000 spejdere kommer og tager del i en spejderlejr helt udover det sædvanlige. 

I inviteres derfor til at komme og være sammen med resten af gruppen på lejren fra fredag d. 29. juli til lørdag d. 30. juli. Det er ikke et krav, at man overnatter, men vi vil lave plads til jeres telte, hvis I har meldt på forhånd, at I overnatter. Gruppen sørger for frokost og aftensmad fredag og morgenmad lørdag.

Planen er at vi mødes på vores lejrplads fredag mellem kl. 11 og 12. Efter frokost vil vi tage jer med på en tur rundt på lejren og prøve nogle spejderaktiviteter. Senere er der mulighed for at nyde lejren på egen hånd eller bare hænge ud på vores lejrplads og indsnuse stemningen af lejrliv. 

Prisen for deltagelse er: 
0 kr. for spejdere i alderen 0-2 år. 
100 kr. for spejdere i alderen 3-6 år + forældre

Prisen dækker gruppens udgifter til lejrmærke, lejrarmbånd, aktiviteter, lejrpladsleje, forplejning og brænde.

I skal selv sørge for transport til og fra lejren. Der vil senere komme information om parkering, mv.

Det vil være Peter Work (Alfreds far og grupperådsformand) og Marie Iuul (gruppeassistent), som tager imod jer og er jeres familiespejdledere, mens I er på lejren.



Pris: 100,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 03-06-2022 23:59

Hvor

Ålykkegade 45
6000 Kolding
Danmark
2660 6146
info@koldingspejderne.dk

Tidspunkt

Fra 29-07-2022 12:00
Til 30-07-2022 09:00

Arrangør

3. Kolding Gruppe