Divisionsturnering - Junior og Trop

10-06-2022 18:30 til 12-06-2022 09:30

Hejls Trop

Kære spejdere
Nedenstående informationer er top hemmeligt,  diskretion har topprioritet.

De forsvundne guldbamser
I løbet af de sidste måneder har jeg mistet flere store leverancer med
mine gyldne bamser. Jeg har fået beviser fra producenten Neskibkils
a/s, at leverancen er blevet afhentet ved dem. De kommer dog aldrig
frem til mig. Neskibkils a/s og jeg har investeret i en GPS tracker, som
er kommet i en kasse ved sidste leverance, men signalet forsvinder
omkring byen Haderslev. Jeg har prøvet at kontakte ordensmagten,
uden held. De har desværre først tid til at kigge på sagen efter, at et
lille cykelløb med navnet Tour de France er overstået.
Derfor har jeg brug for jeres hjælp.
Jeg har en leverance der afgår fra Neskibkils a/s fredag den 10. juni.
Jeres opgave er at indsamle så mange informationer/observationer i og
omkring Haderslev om denne leverance. Alle detaljer/beviser er vigtige,
de skal videre gives til mig, (nærmere info følger).
Jeg håber virkeligt at I kan finde de informationer
der gør at jeg kan få mine vigtige gyldne bamser
igen. Beviser/informationer der fører til opklaring
af sagen vil blive belønnet.

Hilsen Marcipangrisen Øffe

Så fat blyant, papir, øjne og ører og kom på en lidt
anderledes Divi i og omkring Haderslev.
Lad de labre larver blive hjemme, men sørg for en god madpakke til
fredag. Find dit gode humør og gør dig klar til en fed weekend med
opgaver, konkurrencer og hygge med andre spejdere.

Start: Fredag den 10. juni kl. 18.30
Dyrehaven Haderslev
Nørskovgårdvej 24
6100 Haderslev

Slut: Søndag den 12. juni kl. 9.30
i Spejderskoven,
Christian X’s vej 19
6100 Haderslev

Medbring: 
Varmt og vandtæt tøj efter vejret.
Solid madpakke og drikkelse.

Temaet for årets turnering er ”Tour dé Haderslev” og området i
Haderslev by vil være stedet, hvor I skal prøve kræfter med de
forskellige spejder- og sportsaktiviteter. Den afvekslende natur (byliv
og parken) lægger op til anderledes oplevelser og udfordringer.
Fantasirammen kan du læse på næste side 
Turneringen i år er en 2-kamp, hvor der dystes i disciplinerne
Postopgaver og Madlavning. Der arbejdes i patruljer og en vigtig del af
turneringen er den enkelte patruljes evne til at prioritere og vægte de
enkelte opgaver undervejs, så både evner og kræfter udnyttes
optimalt. Vinderne i hver disciplin og bedste patrulje samlet kåres
søndag formiddag umiddelbart inden afslutningen.
Pris: 200,00

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Engvej 8
6094 Hejls
Danmark
21247966
advittrup@gmail.com

Tidspunkt

Fra 10-06-2022 18:30
Til 12-06-2022 09:30

Arrangør

Hejls Trop