Mikro/Mini divisionsturnering

11-06-2022 08:45 til 11-06-2022 16:15

Gurredam Spejdercenter

Mikroer i Prins Hamlets Gruppe, Minier i Prins Hamlets Gruppe


Mikro/Minidivisionsturnering den 11. juni 2022

Årets tema: Eventyr


Hej alle mikro/mini spejdere og forældre


Så er det blevet tid til årets divisionsturnering for alle minispejdere i Øresund Division. Årets tema er ” Eventyr ”, og I bliver taget med på en forrygende tur rundt i en spændende verden af fantasi og gode historier, hvor I skal på opdagelse i alle mulige kroge af de kendte eventyr. Undervejs skal I dyste i forskellige spejder-discipliner iklædt forskellige eventyr - og selvfølgelig samarbejde som den ultimative spejder disciplin!



I skal naturligvis have en for-opgave, som vi plejer - og denne gang er opgaven følgende:

Mikro: 5 billeder af det eventyr som jeres gruppe har valgt.

Mini: Jeres egen lille eventyrbog/patrulje, med alle de eventyr som vi møder på dagen. Eventyrbogen skal med rundt på posterne og vil blive vurderet (jeres minileder, ved hvilke eventyr der skal tegnes). 


For at få det hele til at fungere optimalt, så spejderne får den allerbedste oplevelse, har vi behov for lidt forældrehjælp. Vi har brug for nogle forældre der kan bage en kage til spejdernes fælles kagebord, og hvis nogen kan hjælpe med enten p-vagt, rengøring af toiletter i løbet af dagen eller køkkenhold til mad og frugt udlevering, så hører Anne (minileder) meget gerne fra jer, skriv på telefon 51726172 eller på mini@prinshamlet.dk.
Vi bliver altid glade for bare lidt hjælp! 


.

Tilmelding af spejdere, skal ske på gruppens hjemmeside, hvor det er vigtigt at oplyse, hvis I har mulighed for at hjælpe med forældrehjælps-opgaverne, jeres barns eventuelle madallergier, og/eller hvis  der er noget, vi ledere skal være særligt opmærksomme på. 

Lørdag foregår selve divisionsturneringen sammen med alle de andre mikro- og mini spejdere fra Øresund Division rundt på Gurredam.


Lørdagens løb foregår i perioden kl. 9-16.00.


Tilmelding: På hjemmesiden, https://www.prinshamlet.dk

Tilmeldingsfrist: Søndag den 15. maj 2022

Mødested: Gurredam Spejdercenter

Mødetidspunkt: Lørdag kl. 08.45 ved hovedindgangen til Gurredam (ved ankeret)

Hjemkomst: Afhentning på Gurredam 

Tidspunkt: Lørdag kl. 16.15

Medbring: HUSK spisegrej og drikkedunk i turtaske. Medbring eget viskestykke til opvask eller pose til beskidt spisegrej.

Påklædning: Uniform og spejdertørklæde samt praktisk tøj

Adresse: Gurredam, Gurrevej 322, 3000 Helsingør 


Mange spejderhilsener

Mini-lederne i Øresund Division



Tilmelding til dette arrangement lukker 18-05-2022 23:59

Hvor

Gurrevej 322
Helsingør 3000

Tidspunkt

Fra 11-06-2022 08:45
Til 11-06-2022 16:15

Arrangør

Prins Hamlets Gruppe