Skotland 2023 - 1 rate

21-07-2023 08:00 til 30-07-2023 18:00

Skjoldhøj Gruppe

Trop i Skjoldhøj Gruppe

Skal du med på jagt efter smukke prinsesser og farlige søslanger i eventyragtig natur - så tag med troppen til Skotland. Sommerlejren 2023 bliver en 10 dage lang rundrejse i magiske Skotland. Rundrejsen vil forløbe i perioden 21. juli til 30. juli 2023, begge dage inclusive.

Vi kommer til at rejse til Skotland med fly fra Billund direkte til Edinburgh i Skotland. Rundrejsen kommer til at foregå med tog og bus gennem det unikke skotske landskab. Rejsen kommer bl.a. til at indeholde en tur på Edinburgh Castle, The Royal Mile, Fish ’n’ Chips, Speyside regionen og småkage fremstilling, Loch Ness og Ben Nevis - Storbritanniens højeste punkt. Smuk og unik natur.

Pris og betaling:

Alle måltider og entreer vil være indeholdt i prisen som for denne tur forventes at blive maksimalt 2000,00 kr.

Betalingen for turen falder i to rater, af hver 1000 kr.

Første rate skal betales senest 29. november 2022 - denne betaling vil også fungere som bindende tilmelding og det vil ikke være muligt at få refunderet beløbet herefter - da der umiddelbart herefter skal købes flybilletter.

Anden rate forfalder den 29. april 2023, denne rate forventes også at blive på 1000 kr.

For at minimere prisen for turen, fra 6600 kr den reelt koster til de 2000 kr spejderne skal betale, har vi behov for at spejderne og forældre prioritere at deltage i det frivillige lønnede arbejde, hvor gruppen tjener penge til turen, jo flere penge vi kan tjene, jo lavere bliver egenbetalingen for turen. Der vil komme datoer for arrangementer hvor vi skal bruge frivillige så snart vi har datoerne. Hertil kommer at vi godt kunne bruge nogle til at søge fondsmidler til turen.

 

 

 

Forventet program for turen:

I skrivende stund forventer vi at programmet bliver som følger. Der kan dog forekomme ændringer i programmet i forhold til togenes køreplaner for sommeren mv.

 

21.07

22.07

23.07

24.07

25.07

Afrejse til Skotland

Edinburgh og Omegn

At være spejder i Skotland

Rejsedag - med tog til Speyside

Speyside regionen - Whisky og Småkager

 

 

 

 

 

26.07

27.07

28.07

29.07

30.07

Rejsedag - med tog til Inverness

Med bus langs Loch Ness - finder vi mon Nessie?

På opdagelse i nærheden af Ben Nevis

Rejsedag - Retur til Edinburgh

Hjemrejse til Billund

 

Praktisk information om turen:

I forbindelse med turen vil der forekomme nogle tidspunkter hvor vi skal vandre - her vil vi bestræbe os på ikke at gå med vandre rygsække men spejderne forventes dog at kunne vandre ca. 10 - 15 km uden rygsæk og ca. 5 km med oppakning, da der kan forekomme steder hvor stationen og overnatningen ikke er klos op ad hinanden.

Vi i troppen vil selvfølgelig arbejde med spejdernes evne til både at pakke rygsæk men også at vandre forud for turen når aftenerne på ugemøderne tillader det. Men det er også vigtigt at spejderne træner at vandre lidt længere ture med turrygsæk på evt. i weekenderne frem mod sommerlejren.

 

 

Vi glæder os til at komme på tur med spejderne,
De bedste spejder hilsner

 

Thorbjørn, Lars og Thomas

Pris: 1.000,00
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 9

Tilmelding til dette arrangement lukker 29-11-2022 18:00

Hvor

Trueholmvej 10
Tilst 8381
25610231
info@truespejder.dk

Tidspunkt

Fra 21-07-2023 08:00
Til 30-07-2023 18:00

Arrangør

Skjoldhøj Gruppe