Tinderbox 2023 - Hjælper

23-06-2023 18:00 til 24-06-2023 04:30

2. Odense Bjørnegruppe

2. Odense Bjørnegruppe

Tilmeld dig her, hvis du ønsker at hjælpe på Tinderbox 2023 for 2. Odense.

På den måde sikrer du dig en gratis billet til årets Tinderbox og en støtte til 2. Odense.


Vi kommer til at arbejde én vagt på blå og/eller rød scene fredag aften 18:00-04:30 - Dette giver mulighed for, at du kan deltage i festival hele torsdagen og hele lørdagen samt det meste af fredagen.

Arbejdet er fysisk hårdt når vi er igang - og det er et krav (fra Tinderbox) at deltagerne er over 18 år og fysisk kan håndtere arbejdet.

Vi har opgaven som Stagehands, hvor vi hjælper på scenen. Opgaven har vi haft alle årene og det er en rigtig god vagttype.

Som stagehand hjælper du de professionelle scenefolk med at sørge for at kunstnernes gear  fragtes fra deres lastbiler/biler/backstage og ind på scenen. Derudover hjælper du med at lave sceneskift (changeover), fra den ene kunstner til den anden. Din primære kontakt er stage manageren som har det overordnede ansvar på scenen. Der kan forekomme en del ventetid mellem koncerter, hvis der ikke skal slæbes gear ind eller ud af scenen. ​Især load outs efter den sidste kunstner kan trække ud, da det typisk er dem, der har de største tour-produktioner med. Her er det vigtigt, at alle hjælper hinanden med at blive færdige og løfter i flok. 

Vi skal i år stille med minimum 15 personer for at kunne deltage, men jo flere jo bedre - Bliver vi flere end 25 får vi et større tilskud til 2. Odense pr. person.

Bred derfor gerne budskabet til dine venner, din nabo og dine kolleger.

Ved at tilmelde sig her bliver du registreret og får i starten af marts et link til tilmelding i Tinderbox' eget system "Ruby". Mere info tilgår når jeg har dette.

Har du spørgsmål kan du skrive til rune@2odense.dk 

De bedste hilsner

Rune, 2. Odense


Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Lille Rugbjerg Vej 6
Anderup
5270 Odense N
Danmark
2odense@2odense.dk

Tidspunkt

Fra 23-06-2023 18:00
Til 24-06-2023 04:30

Arrangør

2. Odense Bjørnegruppe