Sommerlejr 2023

08-07-2023 09:00 til 15-07-2023 16:00

Houens Odde Spejdercenter

Valbyparkspejderne

***EDIT***

Kære deltagere og forældre

 

Vi har besluttet at ændre i destinationen for årets sommerlejr. Den oprindelige destination var Spejdercenteret, Houens Odde ved Kolding.

I stedet for, tager vi til Egemosehytten ved Tikøb, mellem Helsingør og Esrum sø. Hytten har rafter, teltpladser, sheltere, skøn natur i baghaven og alt det der skal til for at lave en god sommerlejr.

Der er flere årsager til ændringen, men de vigtigste er distance, deltagerantal og et potentielt afbrændingsforbud, som jeg gerne vil uddybe:

Der er langt til Kolding, særligt for de yngre spejdere er det en stor mundfuld. I alt er vi rigelig med ledere på turen, men både Mini og Mikro har kun en enkelt leder med, som de kender godt og i den situation er det nemmere hvis vi bliver på Sjælland, hvis der skulle opstå udfordringer.

Vi bliver en lille sluttet kreds på turen. I alt bliver vi 20 spejdere og 8 ledere. Der er noget økonomi der skal hænge sammen og her er transport bare en trist post i budgettet. Når vi ikke er flere spejdere afsted, vil vi hellere bruge pengene på aktiviteter end transport.

Det er muligvis ikke aktuelt med et afbrændingsforbud om 2½ uge, men det er vist heller ikke helt usandsynligt. Skulle det ske har vi i hytten nem adgang til kølefaciliteter og mulighed for at lave mad indendørs.

Vi glæder os stadig til en skøn uge med spejderne!







Så er vi klar til året sommerlejr 2023!

I år går turen til Houens Odde ved Kolding.  Vi tager afsted hele gruppen, så Mini, Junior, Trop og Ledere. Det bliver mega fedt!!


Vi finder ud af transporten senere.

Afgang d. 8 juli kl. 9

Hjemkomst d. 15 juli kl. 16.


Husk "Hvis uheldet er ude" som skal ligge i toppen af tasken.

Link til pakkeliste: https://www.valbyparkspejderne.dk/udstyr-og-pakkelister

Husk madpakke til frokost.


Vi glæder os!!!

Pris: 750,00
Samlet antal pladser: 100
Ledige pladser: 69

Tilmelding til dette arrangement lukker 05-07-2023 22:00

Hvor

Houens Odde 14
6000 Kolding
Danmark

Tidspunkt

Fra 08-07-2023 09:00
Til 15-07-2023 16:00

Arrangør

Valbyparkspejderne