Forårstur for familiespejder

27-05-2023 12:00 til 28-05-2023 12:00

Pionererne

familiespejd

At sove ude er altid en stor oplevelse og en af grundingredienserne i at være på tur.

Der er mange oplevelser, som det fører med sig at sove og spise ude. At mørket langsomt sænker sig, som solen går ned. Varmen fra bålet og den kølige aftenluft. Lyden af vinden i træerne. Og ikke mindst oplevelsen af at sove i naturen, hvor man ikke bare kan tænde natlampen og gå ud på toilettet, hvis man skal tisse. Det er oplagt at kombinere med lege, opdagelsestur i det lokale område.

Overnatning lørdag den 27. til søndag den 28. maj (Pinsetur).
Vejstrup Å-dal.  Pionerernes familiespejd tager på weekendtur.

Program for overnatningen

Lørdag
kl 12.00 Start ved Flagstangen – I har spist hjemmefra
 kl 12.15 telte slås op og sovepladser fordeles

Eftermiddag:
Vi har fiskenet og å-løb,
Vi har også lov til at gå til Vejstrupgårds havedam og se om de har fået haletudser.

kl 16.00 Vi skal i gang med madlavningen. Spaghetti og kødsovs plejer at ære et hit.  
Ca. kl 18.00 er der aftensmad.
Efter maden er der opvask og om aftenen masser af bålhygge.
Forældrene bestemmer hvornår deres børn bliver puttet.
kl 21.15 er der ”forældremøde”
😊

Søndag.
Morgenvækning og toiletbesøg.
Varm morgenmad, luksushavregrød og kaffe til de voksne.  
kl 09.00 Flaghejsning og start på søndagen.
Vi genopfrisker nogle af færdighederne med sjove knoblege, båltænding og brug af kniv – der er meget som skal skæres til en varm frokost.
Opvask, oprydning og pakning.
Vi slutter af med den varme frokost (hvor opvasken er meget begrænset bagefter
😉)

Medbring:
Drikkedunk eller kop
Bestik, tallerken, viskestykke – gerne i en bestikpose.
Solcreme (håber vi)
Tørt tøj (bukser, strømper), tag evt støvler på fra starten.

Sovepose
liggeunderlag
nattøj
lommelygte
evt sovebamse
tandbørste
varmt tøj til aften og morgentimer (flyverdragt kan stadig være en okay nem løsning)

Gang det hele med 2, så er der også pakket til en voksen 😊


Pris: 35,00

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Nyborgvej 518
5881 Skårup Fyn
Danmark
+4523695672
info@pionererne.dk

Tidspunkt

Fra 27-05-2023 12:00
Til 28-05-2023 12:00

Arrangør

Pionererne