Sommerlejr 2023 - trop

24-06-2023 08:15 til 29-06-2023 14:45

Sommerlejr 2023

Trop i Glamsbjergspejderne

Sommerlejr 2023




Kære tropspejdere i Glamsbjerg gruppe.

Som tidligere udmeldt holder vi sommerlejr fra lørdag den 24. juni til torsdag den 29 juni.

Vi skal til Ærø, hvor vi låner Ærø spejdernes hytte. De første to nætter er hele gruppen samlet. Men mandag morgen vandrer (og sejler) troppen afsted mod nogle af de andre øer i det sydfynske. Turen går over Lyø, Avernakø og slutter på Bjørnø.

Sommerlejren koster 500 kr.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 13. juni. 

Forældrehjælp

Vi har brug for forældrehjælp til at bringe og hente spejderne (og til at bage kage). 

  • Lørdag den 24. juni skal alle spejdere køres til Rudkøbing (Havnepladsen 1, 5900 Rudkøbing). Vi mødes i vores spejderhytte kl. 8.15 og fordeler børn i bilerne.

  • Torsdag den 29. juni skal tropspejderne hentes i Fåborg kl. 13.47, hvor de ankommer med færgen fra Bjørnø (Kanalvej 24, 5600 Fåborg). Dvs. bilerne forventes at være ved spejderhytten med tropspejderne omkring kl. 14.45.


Mobiltelefoner:

Tropspejdere må gerne medbringe telefon, men den bruges for deres vedkommende primært til at tage billeder med og søge information undervejs. Spejderne plejer at være gode til at være i fællesskabet i stedet for at bruge telefonen. Hvis I får brug for at komme i kontakt med jeres tropspejder er det bedst, at I ringer til en leder. Eller hvis spejderne ringer hjem med en bekymring uden vi ledere ved det, er det vigtigt, at I giver os et praj, så vi kan tage os af det. 

Tropspejderne rejser fra ø til ø uden troplederne (Poul og Frank), men er i telefonisk kontakt med dem. Poul og Frank kigger ud på øerne til spejderne, når de er landet.

Frank: 9388 2661

Poul: 2936 0482

Madpakke/drikkedunk:

Alle medbringer en stor madpakke til lørdag frokost og en drikkedunk.
 

Personlig oppakning (vi rejser i uniform og tørklæde):

Troppen kommer formentlig både til at sove i telt, bivuak og shelter. Desuden skal troppen selv kunne bære deres egen bagage - så pak let. Der skal også være plads til lidt fællesgrej.

  • Sovepose og evt. lagenpose

  • Liggeunderlag

  • Nattøj

  • Toiletsager / myggespray / solcreme og lille letvægtshåndklæde

  • Evt. medicin inkl. seddel med vejledning

  • Pandelampe / Lommelygte

  • Spejderdolk

  • Blyant, papir i uniformslommen (evt. sangbog og kompas)

  • Bestikpose (gerne i stof med snoreluk) indeholdende bestik, plastiktallerkener, krus og viskestykke. Alt sammen med tydeligt navn, da mange spejdere har det samme bestik og tallerken sæt

  • Solhat

  • Gode sko/støvler (vandtætte…græsset kan være meget vådt om morgenen)

  • Evt. sandaler

  • Stømper

  • Undertøj

  • T-shirts

  • Varm trøje / fleecetrøje (1 stk.)

  • Shorts (1 par)

  • Lange bukser (1 par)

  • Regntøj

  • Badetøj

Vi glæder os til en skøn sommerlejr med alle spejderne

Sommerhilsner lederne

Pris: 500,00
Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 8

Tilmelding til dette arrangement lukker 14-06-2023 23:59

Hvor

Færgevej 57
5960 Marstal
Danmark

Tidspunkt

Fra 24-06-2023 08:15
Til 29-06-2023 14:45

Arrangør

Glamsbjergspejderne