Gruppetur 2024
12-04-2024 18:00 til 14-04-2024 11:00
Høbjerghus
Kong Svend Gruppe
Gruppeweekend 2024
Trim kostene og flyv med til Hogwarts på årets gruppetur!
I år har turen Harry Potter og hans verden som tema. Vi skal som altid arbejde i patruljer på tværs af grenene noget af tiden, lige som der også vil være opgaver for hver enkelt gren, for vores udgave af trylleri er selvfølgelig den magiske spejderånd.
Gruppeturen ligger i weekenden 12 – 14 april.
Fredag aften mødes vi på Egelund kl. 18:00 med juniorer, trop, klan og ledere. OBS: I skal have spist hjemmefra. Derfra tager vi Hogwarts-bussen til Høbjerghus
Mikro, mini og deres ledere mødes lørdag formiddag på Egelund kl. 9:00 hvorefter bussen tager jer til Høbjerghus.
Søndag kl. 11 vil vi gerne have forældrene til at hente deres spejdere på Høbjerghus.
Se indbydelsen her: Indbydelse Gruppe Weekend 2024.pdf
Det praktiske:
Vi skal igen i år være på Høbjerghus. Hytten er stor og dejlig og ligger i Helsinge.
Adressen er Høbjerg Hegn 5, 3200 Helsinge
Da der er 84 sengepladser, kan alle mikro, mini og juniorer få fornøjelsen af at ligge i hyttens køjer om natten, mens vi måske vil bede troppen om at sove i telte på den store grund.
Prisen er
175,- for junior, trop og klan
125,- for mikro og mini
Pakkeliste:
• Uniform inkl. tørklæde, sangbog og blyant/kuglepen
• Godt udefodtøj
• Varmt overtøj, vi skal være mere ude end inde
• Pandelampe/lommelygte – måske skal vi natløb
• Dolk, hvis man har knivbevis
• Siddeunderlag
• Sovepose
• Evt. liggeunderlag til udesoverne (dem i telt)
• Lagenpose (en inderpose inde i soveposen. Soveposen svarer til dynen derhjemme, lagenposen svarer til dynebetrækket)
• Lagen!
• Evt. sovedyr
• Måske en pude eller et tomt pudebetræk, hvor den lune sweater kan stoppes i som fyld
• Toiletsager
• Håndklæde
• Skiftetøj
• Hjemmesko - der er fodkoldt, og man må ikke gå inde med udendørs fodtøj
Pris: 175,00
Tilmelding til dette arrangement lukker 14-04-2024 23:59