Divisionsturnering Mini 2024

08-06-2024 10:00 til 09-06-2024 10:30

Brede Ådal

Minier i Skovfolket

Så er tiden kommet hvor vi igen skal lege og konkurrerer på den årlige divisionsturnering. I år er teamet "Astrid Lindgrens verden" og patruljen kommer ud for flere forskellige opgaver hvor der skal konkurreres. Opgaverne kommer til at omhandle Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg.

Vi kan også risikere at møde Ronja Røverdatter eller nogen af de mange andre elskede figurer.

 

Medbring:

Rygsæk med udstyr til overnatning i telt – se i håndbogen. Det er vigtigt, at du husker regntøj og gummistøvler.

Du skal også have en lille dagtursrygsæk med, hvor du har en hat eller kasket, solbriller samt madpakke og vand i en plasticdrikkedunk med skruelåg. Husk at sætte navn i det hele.

Der må IKKE medbringes slik og mobil.

Spørgsmål: Til din egen minileder

 

Om divisionsturneringen:

Divisionsturneringen er en weekendtur for alle minispejdere i Pamhule Division, hvor der er mulighed for at dyste mod og hygge sig med minierne fra de andre grupper i divisionen, de andre grene har divisionsturnering samme tid og sted som os.

Temaet for årets turnering er ”Astrid Lindgrens verden” og området omkring Brede Å Dal vil være stedet, hvor I skal prøve kræfter med de forskellige spejder- og små skarnsstreger fra Astrid Lindgrens verden.

Den afvekslende natur lægger op til anderledes oplevelser og udfordringer. Minierne deltager i patruljer på 3-7 personer. Turneringen er et løb, men der er bygget lidt lejrsport ind undervejs, så vi får nogle hyggelige omgivelser til aftenens fælles hygge. Søndag inden afslutningen hyldes årets vindere og der uddeles vandrepræmier samt læderlapper til uniformen for 1., 2. og 3. plads.

Pris: 150,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 08-05-2024 23:55

Hvor

Søgårdsvej 1
Løgumkloster 6240

Tidspunkt

Fra 08-06-2024 10:00
Til 09-06-2024 10:30

Arrangør

Skovfolket - De Blå i Haderslev