Trop: Divisionsturnering

07-06-2024 17:30 til 09-06-2024 10:30

Brede Å Dal

Trop i Agerskov Gruppe

Trops Divisionsturnering

Astrid Lindgrens Verden

 

Det Danske Spejderkorps

Pamhule Division


Om divisionsturneringen

Divisionsturneringen er en weekendtur for alle tropsspejdere i Pamhule Division, hvor der er mulighed for at dyste mod og hygge sig med spejderne fra de andre grupper i divisionen, de andre grene har divisionsturnering samme tid og sted som troppen.

Temaet for årets turnering er ”Astrid Lindgrens verden” og området omkring Brede Å Dal vil være stedet, hvor I møder Ronja, Emil, Pippi og andre gode folk, der bor på Katholt, rider gennem Ulvesprækken eller har rejst på de 7 verdenshave.  

Turneringen i år er en 3-kamp, hvor der dystes i disciplinerne: Lejrliv, løb og madlavning.  Der arbejdes i patruljer og en vigtig del af turneringen er den enkelte patruljes evne til samarbejde og idérigdom.  Vinderne i hver disciplin og bedste patrulje samlet kåres søndag formiddag umiddelbart inden afslutningen.

 

Hej Tropsspejdere

For at I kan forberede jer bedst muligt på dette års divisionsturnering, har vi spurgt Netflix om de ville lave en serie på en af Astrid Lindgrens værker. Og tænk jer, det ville de gerne, det bliver bare så fedt. De har valgt at lave en serie om Ronja Røverdatter. Den udkom den 28. marts. Vi har ikke selv set det færdige resultat, men vi er meget spændte og glæder os til at se den.

Men Astrid Lindgren har lavet mange andre værker, vi syntes at I skal hører lidt om dem.

Vi har vores kære lille Emil, som altid finder på en løsning.

Ida bøjende hovedet så langt bagover, hun kunne, og kiggede op mod guldknappen i toppen af flagstangen. >>Sikke højt oppe den er! Deroppefra kan man nok se helt til Mariannelund<< Sagde Ida.
Emil tænkte sig om, men ikke ret længe. >>Det kan vi da let få at vide<< Sagde han. >>Skal jeg hejse dig derop?<<. Lille Ida lo. Åh, hvor var Emil dog flink, og hvor fandt han altid på noget sjovt. >>Ja, jeg vil gerne se Mariannelund<< sagde lille Ida…
Vi kende vist resten, at Ida blev til et Dannebrogsflag i stedet for det svenske flag.

Pippi Langstrømpe har mange sjove citater og gør alting på hendes egen måde.
”Jeg har altid ret, undtagen når jeg tager fejl”
”Man kan ikke være trist, når man danser med en hest”
”Jeg elsker at være mig selv, fordi det er jeg god til”
”Jeg har aldrig været bange for at tage chancer, fordi jeg ved at hvis jeg fejler, kan jeg altid prøve igen”

”At have en ven er bedre end at have en pose fyldt med slik”
De mange Pippi citater kan lære os at tro på os selv, have det sjovt og at gå imod strømmen, Husk det når I er på divisionsturneringen
😉

På divisionsturneringen vil vi også stifte bekendtskab med nogle af Astrid Lindgrens andre karakterer.

I skal samle en patrulje på mindst 3 og max 7 mand for at kunne deltage. ( er I færre, så sig til, så vil vi forsøge at matche jer med nogle andre der også er få) Husk at læse folderen igennem 2 gange, så glemmer I ikke noget. Ellers spørg jeres leder.

Foropgave:

·        I skal snitte en træmand. Den skal være mellem 5-15 cm høj. I kan save, snitte, file, hugge mm. Det er helt op til jer selv, hvordan den laves.

·        Et navneskilt til jeres lejrplads. Efter jeres tilmelding vil I få at vide hvad der skal stå på jeres skilt, men det vil være navne fra Astrid Lindgrens verden.  Den skal være en del af jeres indgangsportal, samt kunne læses på 5 meters afstand og hænges i 2 meters højde.

·        I skal også tænke på jeres lejrplads indretning. Tænk over hvordan Pippi vil lave en lejrplads. At det hele måske er lidt skævt og tænkt over hendes ordsprog ”Nogle gange er det sjovt at være lidt vanvittig”. Vi har dog fået at vide af Pippi, at hun er vild med korrekte besnøringer.


Vi ses
Divisionsledelsen

Pamhule Division

 

Facts:

 

Start:

Fredag den 7. juni kl. 18.30
i Brede Å Dal

                Søgårdvej 1,

6240 Løgumkloster

 

Afgang fra Spejderhytten i Agerskov kl. 17.30

 

 

Slut:

Søndag den 9. juni kl. 10.30 
                i Brede Å Dal

 

I skal selv sørge for afhentning i Brede Å Dal

 

 

Pris:

Gratis for medlemmer af Agerskov Ravne (betalt via kontingentet)

 

 

Tilmelding:

Senest 1. maj på medlemsservice

 

 

Medbring:

Spejder tørklæde og uniform

Madpakke og drikkedunk med indhold til fredag aften. Oppakning til weekendtur med udendørs overnatning.

 

 

Spørgsmål:

Til din egen tropsleder

 


Tilmelding til dette arrangement lukker 02-05-2024 01:00

Hvor

Søgårdvej 1
6240 Løgumkloster
Danmark

Tidspunkt

Fra 07-06-2024 17:30
Til 09-06-2024 10:30

Arrangør

Agerskov Gruppe