FaMiDi 2024

07-06-2024 18:00 til 09-06-2024 10:00

Høbjerghus

Mikro, Mini

Kære mikroer og minier,

Nu er det snart tid til at komme på tur med en masse andre mikro og minispejdere fra Ravnsholt Division. 

Hjem

Tid: 7. juni til 9. juni. Ankomst er fredag den 7. juni kl. 18.00. Spejderne skal afhentes kl. 10.00 søndag.

 

Sted: Høbjerg Hus / Nejlingegrundene; Høbjerg Hegn 5, Helsinge

 

Kørsel: I skal selv stå for transport til og fra turen, men det er vigtigt, at I forsøger at køre flere sammen i bilerne, da der er ret begrænset plads deroppe, og vi gerne vil undgå totalt bilkaos.

 

Lidt om programmet: Turen er en tur for alle mikroer og minier i Ravnsholt Division. Det betyder, at der også kommer en masse andre spejdere. Vi skal sove i telt og det er en del af turen, at spejderne selv skal hjælpe med at slå det op fredag og tage det ned søndag. Lørdag vil der være et løb hele dagen, hvor spejderne skal rundt til en række poster. De kommer til at gå rundt i grupper med spejdere, de kender hjemmefra.

 

Tema: De vilde vikinger har fået bud fra kejseren om at komme til Konstantinopel og hjælpe ham. Vikingerne skal træne for at komme afsted og gøre vikingeskibet klar til sejllads.
Billedresultat for vikinger

 

Pakkeliste: Spejderne skal selv være med til at lave pakkelisten til turen, så den sendes ud senere. Men vær opmærksom på, at få skaffet liggeunderlag og sovepose, hvis I ikke allerede har det. Og så er det vigtigt, at spejderne medbringer madpakke til aftensmad fredag aften.

 

En hjælpende hånd:

Det kunne være fedt, hvis nogen medbragte til fælles brug:

-           En kage

-           Frugt

-           Boller

Dertil kunne vi godt bruge et par hjælpere til turen, enten hele turen eller dele af. Fx:

-           Hjælper hele turen (vi skal stille med en hjælper til køkkenet til hvert måltid) eller

-           Hjælper til madhold frokost (lørdag 9.30-13) eller

-           Hjælper til madhold aftensmad (lørdag 15.30-20) eller

-           Hjælper til postmandskab (lørdag 9-15.30)

Hjælpere deltager gratis og er velkommen til at blive og sove med i teltene.

 

Pris: Prisen for hele turen er 200 kr. pr. deltager og inkluderer mad, overnatning, aktiviteter mv.

Tilmelding senest 31. maj

  

Vi håber, at så mange som muligt, har lyst til at deltage og vi glæder os til at være sammen med alle de vilde vikinger!

PS: Alle deltagere modtager et sejt turmærke ved turens afslutning


Pris: 200,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 31-05-2024 23:59

Hvor

Høbjerg Hegn 5
Helsinge 3200

Tidspunkt

Fra 07-06-2024 18:00
Til 09-06-2024 10:00

Arrangør

Peter Lassen Gruppe