Sommerlejr for minierne

02-08-2024 10:00 til 04-08-2024 14:30

Grunden

Vi mødes på Stenløsevej kl. 10 fredag den 2. august og kører til Grunden (Skårupøre Strandvej 54b, 5881 Skårup Fyn) i Svendborg. Vi kører hjem igen fra Grunden søndag den 4. august kl. 14.00 med forventet hjemkomst kl. 14.30.

Grunden ligger ud til Skårupøre Sund. Så der er rig mulighed for at bade, lave tømmerflåde osv. Vi skal sove i telte og shelter - og lave masser af god mad over bål. Det bliver en aldeles fantastisk tur.


Til fredag frokost skal de have madpakke med.

Spejderne skal pakke efter følgende liste:

Pakkeliste: Sovepose, liggeunderlag (gerne et almindeligt - gammeldags - liggeunderlag), toiletsager, håndklæde, spisegrej (kniv, gaffel, ske, flad og dyb tallerken, krus, viskestykke), drikkedunk, dolk, lommelygte, nattøj, sovedyr, 2 par underbukser, papir og blyant, uniform, tørklæde, 2 t-shirts, 3 par strømper, 2 par lange bukser, shorts, fleecetrøje, regntøj og gummistøvler, sko der er gode at gå i + sandaler, solhat/ kasket, solcreme, badetøj + badesko og sygesikringsbevis 

Husk at spejderen selv skal kunne pakke tasken på lejren. Derfor skal spejderen selv være med til at pakke hjemme. Sørg for at tasken ikke bliver tung eller upraktisk.

Medbring IKKE: Mobiltelefon eller andre elektroniske ting, ting bliver væk og bliver ødelagt på en lejr og slik – med mindre du har med til alle

Vi har brug for forældre der vil hjælpe med kørsel fredag og søndag samt forældre der vil bage kage. Prisen for turen er 200 kroner.

Pris: 200,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 30-07-2024 00:00

Hvor

Skårupøre Strandvej 54b
Skårup 5881

Tidspunkt

Fra 02-08-2024 10:00
Til 04-08-2024 14:30

Arrangør

Polarstjernen