Juletur

26-01-2018 19:00 til 28-01-2018 11:00

Myretuen

Noget forfærdeligt er sket. På julemandens værksted bliver der produceret legetøj i de mærkeligste farver: lyserøde brandbiler, brune My-Little Pony heste, gule pistoler. Det – shhh – forlyder også at julemandens dragt er blevet brun – shh --.

Vi er blevet kontaktet af overnissen, som har bedt om hjælp. Derfor vil vi bede dig om din assistance i den sidste weekend i januar (26. januar – 28. januar), som bliver en fuldstændig suveræn juletur. Juniorerne deltager fra fredag til søndag. Minierne kan deltage fra lørdag morgen til søndag, men man er også velkommen til at blive hentet lørdag aften, hvis man ikke har mod på at overnatte i hytten.

Hvor:

Juleturen bliver afholdt i hytten Myretuen, Blåkærvej 2, 3540 Lynge. (http://www.myretuen-bastrup.dk).

Ankomst:

Juniorerne: Ankommer fredag den 26. januar kl. 19.00. I skal have spist hjemmefra, og skal hentes ved hytten kl. 11.00 søndag.

Minierne: Ankommer lørdag den 27. januar kl. 8.00. Minierne skal hentes enten lørdag kl. 19.30 eller søndag kl. 11.00.

Hvis I ikke har mulighed for at køre selv eller ikke kan finde nogen køre med, så vil vi gerne hjælpe med at finde en kørelejlighed.

Pris: 175 kr for juniorer, 125 kr for minierne.

Pakkeliste:

Vi skal være ude det meste af lørdagen, så det er vigtigt at man har varmt ude-tøj med.

Du skal medbringe sovepose, lagen og pude, toiletsager, varmt tøj, nattøj, håndklæde, sovedyr, sutsko, kniv - hvis du har en - og vigtigst af alt nissehue, en træ-grødske og en gave til 20kr.

Pris: 125,00

Tilmelding til dette arrangement er lukket fordi arrangementet er startet

Hvor

Blåkærvej 2
Lynge 3540

Tidspunkt

Fra 26-01-2018 19:00
Til 28-01-2018 11:00

Arrangør

Albertslundspejderne