Juletur 2021

19-11-2021 19:00 til 21-11-2021 11:00

Jomsborg

Erik Ejegod Gruppe

Siden 1982 har Erik Ejegod gruppe haft som tradition at tage på Juletur. I år går turen til hytten Jomsborg der ligger lidt nord for Jægerspris.

 

Turen vil byde på mange spændende oplevelser bl.a. "løb" fredag og lørdag samt traditionen tro, julemiddag og dans om juletræ lørdag aften. Turen vil også byde på hygge, godt kammeratskab og meget mere.

 

Vi håber, at så mange som muligt vil bage boller til vores morgenmad eller en kage til vores årligt tilbagevendende kagebord - kryds af ved tilmelding.

 

I skal selv sørge for transporten til og fra turen. Snak eventuel med andre forældre om fælles kørsel.

 

Der vil også i år være mulighed for at få lavet juletryk på en HVID T-shirt ( HUSK EN BØJLE ). I kan evt. bruge den samme T-shirt hvert år, så kan man se, hvor mange juleture I har været med på.

 

I skal medbringe weekendudstyr, lagen, hjemmesko, og jeres gode humør. I behøver ikke medbringe bestikposer og liggeunderlag.

 

Start:         Fredag den 19/11 kl. 19 ved OK-tanken beliggende Gammel Kulhusvej 4, 3630 Jægerspris

              (Husk at spise aftensmad hjemmefra)

 

Slut:           Søndag den 21/11 kl.11.00.

                   BEMÆRK – Ved hytten, Jomsborgvej 32, 3630 Jægerspris

 

Pris: 360 kr. Tilmeldingen foregår på hjemmesiden - Sidst frist er søndag d. 7. november kl. 23.59

 

Kære forældre – vi har brug for jeres hjælp.

Vi har brug for bagning af boller og kage, så kryds gerne af ved tilmeldingen – kan der ikke krydses af, er der allerede nok der har meldt sig

 

VIGTIGT:

At deltage på Erik Ejegods juletur er altid en kæmpe oplevelse. Vi vil derfor give de forældre, der har lyst, muligheden for at deltage i hele eller dele af turen. Og vi vil meget gerne have hjælp – særligt med følgendeJ:

 

I køkkenet kan vi altid bruge en ekstra hånd, så det vi har brug for er nogle der godt kunne tænke sig en hyggelig weekend, hvor den står på madlavning. Du behøver ingen særlige forudsætninger, da der allerede er et køkkenhold der har prøvet det før og kan instruere. Og kan du kun noget af weekenden, er det helt fint.

 

Derudover har vi brug for hjælp til den afsluttende rengøring, da det giver os ledere muligheden for at være sammen med jeres børn søndag formiddag frem for at gøre hytten ren.

Kom gerne en time før hentetid (kom 10.00) og vær med til at gøre turen endnu bedre for dit barn – angiv ved tilmeldingen, om du kan hjælpe.

 

Ved tilmeldingen bedes du krydse af, hvis ønsker at hjælpe med at ovenstående.

 

Med kæmpe spejderhilsen - På alle ledernes vegne

Rasmus Hvid- Gruppeleder

GL@Erikejegod.dk

 

 

______________________________________________________________________

Tilbud til forældrene – juletur 2021

 

.

Ud over køkkenhold og hjælp til rengøring kan vi tilbyde følgende hjælperopgaver - Man kommer ikke til at følge sit eget barn, men man oplever den skønne stemning på juleturenJ.

 

FORÆLDREHJÆLP – Skriv til Gruppeleder Rasmus Hvid på GL@Erikejegod.dk hvis du ønsker at deltage i nedenstående:

Aftenløb fredag

Formiddagsløb lørdag (for alle)

Eftermiddagsløb lørdag (For junior og trop)

Klippe-klister lørdag eftermiddag (for mini og mikro)

 

Hvis vi får rigtig mange tilsagn om hjælp, må vi desværre, af plads hensyn, begrænse antallet af forældre, det er derfor ”først til mølle”______________________

Pris: 360,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 12-11-2021 23:59

Hvor

Jomsborgvej 21
Jægerspris 3630

Tidspunkt

Fra 19-11-2021 19:00
Til 21-11-2021 11:00

Arrangør

Erik Ejegod Gruppe