Juletur 2023

24-11-2023 18:00 til 26-11-2023 11:00

Ballerup Spejdergruppe

Ballerup Spejdergruppe

Odin Gudernes konge er træt af, at menneskene ikke fejrer solhverv og ofrer til hans ære, men i stedet danser om grantræer, klæder sig tosset ud og spiser påskeæg, så han har sendt Thor, Freja, Ydun, Tyr, Loke og Heimdal til Midgård for at udrydde/ødelægge Jul, påske og halloween. Julemanden og Mr. Halloween må glemme alle tidligere fjendskaber og samarbejde. OG DE HAR BRUG FOR JERES HJÆLP.

Derfor håber vi, at alle spejdere i Ballerup Spejdergruppe møder op på Baltorpskolen - afd. grantoften, for at være med til at redde jul, påske og halloween. Det bliver en weekend med rejser til gudernes verden,  alverdens udfordringer og løjer, men forhåbentlig også julehygge og den klassiske julemiddag.

Vi mødes på Baltorpskolen afd. Grantoften, Platanbuen 1, fredag d. 24/11 kl. 18 og slutter der igen søndag kl. 11. Mikroerne tager dog hjem lørdag kl. 19.


HUSK AT HAVE SPIST HJEMMEFRA


Turen koster 200 kr., som I betaler når du tilmelder dig. Sidste tilmeldingsfrist er 19. november kl. 19.000

Undervejs har vi brug for lidt praktisk hjælp til madlavning og måske en kage, så spejdere og ledere kan bruge al deres energi på at redde julen. Det kan dine forældre tilmelde sig, når du tilmelder dig :-)

Vi overnatter på skolen, men skal være meget ude, så husk at pakke:

  • Spisegrej (dyb og flad tallerken, krus, kniv, gaffel og ske) og viskestykke i en pose/et net
  • Skiftetøj (ekstra bukser, bluser, undertøj og strømper osv.)
  • Varmt overtøj gerne flyverdragt eller både frakke og overtræksbukser
  • Hue, vanter og halstørklæde (gerne ekstra)
  • Regntøj
  • Skiftesko
  • Hjemmesko
  • Sovepose og liggeunderlag/madras
  • Sovedyr
  • Nattøj
  • Lommelygte
  • Nissehue
  • Turtaske og en drikkedunk



 

Samlet antal pladser: 200
Ledige pladser: 77

Tilmelding til dette arrangement lukker 21-11-2023 17:00

Hvor

Pæremosevej 37C
2750 Ballerup
Danmark
24289356
post@ballerupspejdergruppe.dk

Tidspunkt

Fra 24-11-2023 18:00
Til 26-11-2023 11:00

Arrangør

Ballerup Spejdergruppe