Juletur 2023
09-12-2023 09:00 til 10-12-2023 13:00
Det Ny Sletten
Mikro, Mini, Junior, Trop, Klan Ratatosk
Valhalla Gruppes Juletur 2023
Kære spejdere i Valhalla Gruppe. Vi har vundet hovedpræmien i Vikingelotto som er en julefest for hele spejdergruppen på det lækre Hotel Valhal. Det bliver ren vikingewellness og all inclusive på drikkehorn og hørmåtter.
Hotel Valhal, ligger i naturskønne omgivelser, for enden af bifrost - som bekendt ligger lige ved Ry.
Og lørdag aften afholdes der “Jòl Blot” for hele gruppen.
Ordet ‘jul’ stammer fra det oldnordiske ord ‘jól’, der betyder vende eller dreje og var navnet på vikingernes overdådige brag af æde- og drikkegilder, når vinteren vendte.
Det bliver et brag af en fest, hvor vi skal drikke gudernes skål og lave jòl-løjer og naturligvis stjernecermonien -Måske er vi så heldige at få fint besøg af en ganske særlig person…
Vi glæder os meget til at se alle spejdere til en festlig jòl-weekend.
Med spejderhilsen
Aserne
--- Log ind inden du tilmelder --
Fredag 8. dec.:
Mødes trop, klan, ledere, bestyrelse og køkkenhold kl. 19:30. Troppen sover i shelter - klan, ledere og bestyrelse gør klar til weekenden.
Lørdag 9. dec.:
Kl. 9.00: Mikro, Mini og junior mødes på parkeringspladsen overfor Rema. Her henter jeres personlige turguidvalkyrier jer, i Thors turbusser.
Kommer man selv er der indtjekning kl. 10.00 hos Heimdal og hans servicemindede picolo-vikinger.
Dagen igennem er der mange hyggelige aktiviteter, både de lidt mere julede af slagsen, men også gode spejderaktiviteter.
Det kommer til at foregå både ude og inde så husk varmt tøj.
Husk også sovepose, lagen og indesko(gerne noget med såler, plankegulvene i Valhal er lidt ru og giver nasty splinter i fusserne). Til gengæld behøver du hverken madpakke eller slik – den klarer vi…!
Søndag 4. dec.:
Forældre og søskende inviteres til at komme klokken 9.45. Her vil der være aktiviteter, en snak med lederne og en lækker julesandwich inden vi siger farvel og ønsker god jòl.
En del af dagen vil foregå udenfor, så forældre og søskende bedes også huske varmt tøj. - Turen slutter ca. kl. 14.00.
Bemærk: Vi arrangerer ikke hjemtransport. Spejdere, hvis forældre ikke kommer med, får et lift hjem til Brabrand - det plejer at gå op.
Adressen på hytten er:
Det ny Sletten
Bøgedal 16
8660 Ry
Du melder dig til på hjemmesiden senest 21. november.
Prisen er i år:
275,- kr. pr. spejder.
25,- kr. pr. forælder der deltager søndag.
25,- kr. for søskende under 15 år.
0,- kr. for forældre, der hjælper i køkkenet.
Hver spejder og køkkenhjælper skal udfylde en tilmelding hver. Hvis man tilmelder flere spejdere skal man på en spejder vælge antal forældre/søskende der deltager søndag.
Jòlehilsner fra Lederne og bestyrelsen i Valhalla Gruppe.
Men men men, vi er slet ikke færdige endnu:
Er du til køkkenhygge?
På juleturen er der altid en gruppe forældre, som hjælper til i køkkenet lørdag og søndag og oftest har en ret fed køkkenfest. Det er ren luksus for spejderne og Aserne at kunne koncentrere sig om aktiviteterne. Og så plejer køkkenholdet at være en rigtig hyggelig måde at lære nogle af de andre forældre at kende.
Lørdag: lave frokost, julemiddag med flæskesteg og hele svineriet og ris á l'amande til dessert.
Søndag: morgenmad til spejdere og ledere, julesandwich til spejdere, ledere, forældre og søskende til frokost og så rengøring og oprydning i køkkenet.
Meld dig også selvom du evt. kun kan hjælpe den ene af de to dage. Hjælper man, er turen gratis. Det er naturligvis muligt at overnatte i hytten og følge spejderlivet på tætteste hold, hvis du vælger at være på madholdet begge dage.
Skriv til Charlotte eller Jes - hvis du har spørgsmål - de glæder sig!
T: 23355480 og 41616858