Juletur 2025

29-11-2025 09:45 til 30-11-2025 11:30

Christiansmindespejder

Christiansmindespejder

Så er det tid til sjov og hygge: juletur!

Juletur 2025

Christiansmindespejderne drager på den traditionelle juletur med julemad, julemand, juletræ, juleaktiviteter og julehygge lørdag den 29. november til søndag den 30. november.

Troppen tager afsted fredag den 28. november (mere info fra tropslederne). 


For familiespejd, mikro-, mini-, junior- og klanspejderne gælder: Vi skal til Langelands nordspids, til hytten ”Hovborg” som har adresse på Gustav Petersens Vej 3, Hov, 5953 Tranekær. Familiespejdere deltager med mindst én forælder (mere info ved tilmelding).


Lørdag den 29. november kl. 09.45 mødes vi ved SG Huset på Ryttervej 70. Bussen kører kl. 10.00


Søndag den 30. november kl. 11.30 er vi tilbage ved SG huset.

 

Medbring: Alm. lejrudstyr til overnatning i hytte, inkl. lagen, sovepose og evt. hovedpude. Indesko. Madpakke til lørdag middag. Vi skal være meget udenfor, så husk fornuftigt overtøj og fodtøj. Og glem ikke nissehuen 🙂 (Spejderne har tidligere år skulle medbringe en lille gave. Det skal de IKKE i år).


Aktiviteter: Vi skal både være inde og ude, og I får mulighed for at lave en masse forskellige mere eller mindre julede aktiviteter, der både kan være kreative og fysiske.


Tilmelding her på siden


Turen er gratis for alle gruppens spejdere!


Når du melder dig til skal du vælge om du gerne vil have vegetarisk mad. Vi vil også gerne have besked om evt. allergier (skrives på tilmeldingen på hjemmesiden). 


Frist for tilmelding er af hensyn til planlægning og indkøb den 19. november, og jo før, jo bedre!


OBS

Turen er mobil og smart watch fri. Kommunikation til og fra jeres børn går via grenlederne. Dette er for at lette ledernes arbejde med at skabe gode relationer børnene imellem. Ledernes telefonnumre findes på hjemmesiden.


Mange julespejderhilsener

Spejderlederne i Christiansminde



Tilmelding til dette arrangement lukker 19-11-2025 23:59

Hvor

Fruerstuevej 61A
5700 Svendborg
Danmark
gruppeleder@christiansmindespejder.dk

Tidspunkt

Fra 29-11-2025 09:45
Til 30-11-2025 11:30

Arrangør

Christiansmindespejder