Junior - 20 km weekend

23-09-2023 10:00 til 24-09-2023 13:00

Hotel Wiggatorp

Junior

                                

 

JUNIOR-HYGGE-GÅ-WEEKEND

 

Hele Juniorgrenen skal i weekenden d. 23-24/9 ud i hytten i Ganløse Skov, hvor vi starter med en 20 km tur og bagefter bare hygger for vildt med mad, hygge, sketchs eller hvad vi ellers finder ud af vi vil lave af sjove ting. Hovedformålet med weekenden er en gå-, mega-hygge- og ryste-sammen-weekend og dem som har taget 20-km-mærket, kan nu gå efter at tage 15-km-mærket. Vi starter også mærket Vildro op undervejs på turen.

Vi starter lørdag kl. 10.00 vi mødes ved Hotel Wiggatorp Viggatorp 10, Ganløse, 3660 Stenløse. Vi opfordrer jer alle til at koordinere samkørsel.

Alle skal have spist et solidt og mættende morgenmåltid hjemmefra, og der skal medbringes en god, STOR frokost-madpakke og drikkedunk med vand med hjemmefra, for vi skal af sted på 20-km så snart vi har fået indrettet os. Vi sørger for snacks til turen.

Afhentningen er søndag kl. 13.00. Og igen er samkørsel noget vi værdsætter.

Det praktiske:

Der skal pakkes til indendørs weekend overnatning. Husk lagen, weekend udrustning og tøj til at være udenfor i al slags vejr på årstiden. Husk også turrygsæk som sidder godt på skuldre og ryg; der skal som minimum være brystrem på og plads til mad, drikke, ekstra sokker og regntøj. Der kan pakkes efter ”Ilden”, og Juniorerne skal selv pakke derhjemme, og kunne bære hele deres oppakning selv.

Ud over STOR madpakke og drikkedunk skal Spejderne ikke medbringe andet spise så som energibarer; Lederne sørger for spise og drikke til weekenden, og slik, chips, sodavand og lignende hører ikke til pakkelisten og skal sammen med mobiltelefonen blive hjemme.

De uundværlige hjælpere:

Vi skal bruge 3 frivillige forældre til rengøring i hytten fra kl.: 12-13 om søndagen

Vi ses !!!               

 /Junior Lederne.

 

Pris: 100,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 22-09-2023 22:00

Hvor

Viggatorp 10
3660 Stenløse
Danmark

Tidspunkt

Fra 23-09-2023 10:00
Til 24-09-2023 13:00

Arrangør

Ølstykkespejderne - Erik Harefod Gruppe